76896432-Limba-daneza.pdf

Alfabetul limbii daneze

ABCDEFGH IJKLMNO PQRSTUV WXYZÆØÅ abcdefghi jklmno pqrstuvwx yzæøå Alfabetul limbii daneze are in total 29 de litere: 9 vocale (a,e,i,o,u,y,æ,ø,å (a,e,i,o,u,y,æ,ø,å)) si 20 de consoane Observati cele 3 litere daneze speciale:  Litera

Constructie Constructie

Scriere veche

 Æ, æ Ø, ø Å, å

a si e lipite o taiat cu / a cu un mic o deasupra

Ae, ae Oe, oe; Ö, ö Aa, aa

Daca nu puteti scrie aceste litere la computerul dumneavoastra, puteti folosi felul de scriere vechi. Mai puteti folosi codul ASCII pe tastatura, prin apasarea tastei Alt in timp ce tastati numerele de mai jos:

Tehnica: Litera  Æ Ø Å Ö æ ø å ö

ASCII alt + 146 alt +0216 alt + 143 alt + 153 alt + 145 alt +0248 alt + 134 alt + 148

HTML Æ Ø Å æ ø å

Pronuntia [a] vocala boldata inseamna accent [:] inseamna o vocala lunga [ai] vocalele subliniate inseamna diftong ( ) sunetele pot fi omise ['] Ocluzie glotala [ä] ca in engl cat a [a] deschis ca in engl f ar (f ar a r) b [b] ca in romana [s] ca in engleza inainte de e/i c [k] inaintea altor vocale [sh] ca in engl shine, scris ch in daneza ay, la inceputul cuvantului [d] ca in engl d ay d [ð] ca engl t h in t hey dupa o vocla [ ] mut  dupa l, n, r si inainte de t, s [e] e inchis ca in fr é [æ] e deschis ca in engl let sau ca in fr è, e 1. la sf arsitul cuvantului 2. si in dif tong

= mp3 fisier audio kan [kä'(n)]

(a putea), mand [män'] (om) gammel[gaml](batr an/vechi) barn [ba'n] (copil), bo [bo'] (a locui) citron [sitro'n] (lamaie) cacao [käkäo] chokolade [shokolä:ð] dreng [dræñ] (baiat) gade [gä:ð(æ)] (str ada) holdt [hål't] (stop), godt (gåt) (bun) leve [le:væ] (a tr ai), mene [me:næ] ( a insemna), spise [sbi:sæ] (a manca) sjette [syæ:dæ] (al 6-lea), halvfjers [half yærs] (70), jeg

1

[a] f  [f] [g] [u] [ñ] g [i] [] [h] h [h]

i

 j k

l m n o p

[i] [e]

[y] [i] [k] [l] [m] [n] [ñ] [o] [å] [p] [b]

q [k] [r] r  [a] s [s] t

[t] [d]

u

[u] [å]

v

[v] [u]

w [v]

deschis ca in engl f ar (f ar a r) inainte de g si j [yai] (eu), meget [maiæð] (foar te/mult), vej [v ai'](strada) ca in romana f ar [f a:] (tata) ca in engl g irl, irl, la inceputul cuvantului give [gi:væ] or [gi] (a da) ca in engl soo soon n in interiorul sau la sf arsitul a'u] (bang), dr age [dr a:uæ] (zmeu) br ag [br a' cuvantului synge [süñæ] (a canta), sang [sañ'] (cantec), jeg [yai] ca ng in engl sing  sing  (eu), nøgle [nöilæ] (cheie) ca in engl li  li ve, ve, dupa o vocala tag [tä'] ( acoperis), tage [tä:æ] (acoperisuri, a lua) uneori mut  in interiorul cuvantului ca in romana, la inceputul cuvantului hat [häd] (palarie) mut in cuvinte care incep cu hv- si inainte de hvem [væm'] (cine), hv ad [vä(ð)] (ce)  j eel ca in engl f ee liv [liu'] (viata), ville [vilæ] (expresie ptr a denumi e inchis ca in engl i nn nn sau ca in fr é probabilitatea in viitor) Nota: i nu e niciodata pronountat [ai] vil [vel] (expresie pentru a forma viitorul)) ca in romana I  voi, o sa ca in engl y es es  ja [yä] (da), jeg [yai] (eu) dupa o vocala vej [vai'] (str ada) ca in engl c an kan [kä'(n)] (a putea) ca in romana lille [lilæ] (mic/putin) ca in romana mor [moa] (mama) ca in romana ni [ni'] (9) ca in engl ng in ng in song  song , inainte de k/g sang [sañ'] (cantec), anker [añka] (ancor a) inchis aproape ca in engl no november  skole [sko:l(æ)] (scoala) cateodata deschis aproape ca in engleo engleopen bold [bål'd] (minge) r at  ca in GB P eter   p as pi r  Peter [Pe'da] ra   t ed  ca in americana, dupa s  p neas pi r  spise [sbi:sæ] (a manca) nu e comun in daneza aproape ca fr r in r ue: ue: 1. la inceputul cuvantului 2. dupa o consoana r vocalic la sf arsitul cuvantului

rejse [r aisæ] (a calatori) krise [kri:sæ] (criza) går [gå'a] (merge/pleaca), løber [lø'ba] (alearga)

d  ca in engl see, sur d  s sonor nu exista in daneza r at  ca in GB t  as pi r  r at  ca in americana, dupa s t  neas pi r  ca in engl soo soon, n, in interiorul cuvantului o deschis aproape ca in engl open, inainte de n

se [se'] (a vedea), siger [si:a] (spune) tage [tä:æ]

(a lua) stor [sdo'a] (m are) gul [gu'l] (galben), guld [gul] (aur) ung [åñ'] (tanar), Ungarn [åñga:n] vi [vi'] (noi), avis [ävi's] (ziar) blev [bleu'] (a fost/ a devenit), hav [hau] (m are: Marea Neagr a)

intotdeauna ca in engl v er  er y un u r apid, la sf arsitul cuvantului nu e comun in daneza

x [ks] nu e comun in daneza [ü] y

ele r ot unji t  ca [ i]  i]  c u buz ele t e, er e r ü a a 1. c g  s u 2. ca fr u in sur  Pronountat

lyve [lü:væ] (a minti), lys [lü's] (lumina), lyst [lü'sd] (luminat)

2

[ø]

in special la inceputul cuvantului

z [s]

yngre [øñræ] (m ai tanar), l yst [løst] (pl acere)

nu e comun in daneza

[æ] e deschis ca in engl let [a] a deschis ca in engl f ar (f ar a r), dupa r  [ø] pronountat ca [ e ]  c u buz ele ele r ot unji t  t e: er e r ö 1. ca g  sau ø 2. ca in fr heur eaux  [ö] mai deschis decat ø, ca in fr cæur  å [å] o deschis ca in engl open

mælk [mæl'k] (lapte) græde [gr a:ðæ] (a plange)

æ

[']

ocluzie glotala

Compar atie Sunete

øl [øl] (bere), møde [mø:ð(æ)] (intalnire, a se intalni) gøre [gö:a] (a f ace), nøgle [nöilæ] (cheie) på [på'] (pe), åben [å:bn] (deschis)

intre sunetele limbii daneze cu sunetele altor limbi

daneze

Engleza

Germ ana

Fr anceza

Por tugheza

[ä]

can

[a] a deschis

f ar ther 

Vater 

[e] e inchis

(gay)

sehen

été

mês

[æ] e deschis [ø] e inchis

let

wählen

laid

per to

Höhle

feu

Köln

leur 

buz ele ele r ot unji t  t e

[ö] e deschis buz ele ele r ot unji t  t e

Spaniola

par ar  arm a

arma

mes

[o] o inchis

(November)

Sohn

beau

bolu

[å] o deschis [i] [ü] i cu

(open) need

Sonne

Liebe

lors lit

for a vida

dos vida

Bühne

sur 

rufen bin denken

ouvir  por t tout

puro por to tocar 

puro puer to tocar 

buz ele ele r ot unji t  t e

[u] [b] sur d  d  [d] sur d  d 

soon but day

[ð]

the

[f] [g] sur d  d 

fist girl

finden geben

[h]

him

haben

[j]

yes

Jahr 

ra   t  [k] as pi r 

can

können

[l] [m] [n]

like (GB) mother  name

lesen Mutter  Name

[ñ]

sing

 jung

dado for t car 

f azer  que

formar  que

rua (Br.) hier  loup mère nom

yo

luz (Pt.) mãe nome

luz madre nombre NU ca ñ

3

r at  [p] as pi r 

Peter

[r]

(GB)

Peter 

regen

rue

carro (Br.)

[s]

see

wissen

sous

saber 

[sj] [sh]

shine

schön

chez

escuro (Pt.)

r at  [t] as pi r 

two

Tempo

[ j]  tj]

child

saber 

chico

[v] (labio-dental) ver y wegen GB = Engleza Britanica (British English) Pt. = Portugheza europeana Br. = Portugheza braziliana (xxx) = pronountat aproximativ

vous

ver 

(a ver)

Ocluzia glotala Ocluzia glotala este foarte importanta si este ceva special pentru limba daneza, fiind un sunet ce nu se intalneste in multe limbi. Este un fonem care poate da anumitor cuvinte un inteles cu totul diferit. Este un sunet necunoscut in romana, dar nu in engleza, putand fi deseori auzit in discursuri energice si in special in "not" [nå't] in engleza londoneza. Pentru straini ocluzia glotala poate fi dificil de utilizat in mod correct, dar nici chiar danezii insisi nu o folosesc intotdeauna correct, mai ales daca vorbesc vreun dialect al limbii. Ocluzia glotala apare numai numai pe silaba accentuata a unui cuvant. cuvant. onsoanele pot fi lovite, iciod ata ata o vocala lung  lung a. a. Atat vocalele cat si consoa lovite, dar niciod  Ocluzia glotala este indicata prin [']

Exemple:

= mp3 fisier audio

Fara ocluzie glotala løber [lø:ba] (alergator) tager [tä:a] (ia) anden [ä:nn] (alt(ul)) boret [bo:að] (gaurit/sfredelit) bedst [bæsd] (cel mai bun) bønner [böna] (fasole, rugaciuni) hun [hun] (ea) møller [møla] (morar) skal [sgä(l)] (particula ptr viitor) skærende[sgærænæ](taiere) såret [såað] (ranit) tal [täl] (numar) ved [veð] (la) ender [æna] (se termina)

Cu ocluzie glotala løber [lø'ba] (alearga) tag [tä'] (ia!, acoperis) anden [än'n] (rata) bordet [bo'að] (masa) bæst [bæ'sd] (prost/nebun) bønder [bön'a] (fermieri) hund [hun'] (caine) Møller [møl'a] (Miller, nume) skal [sgä'l] (scoica) skærene[sgæ'rænæ](razele) såret [så'að] (rana) tal [tä'l] (vorbeste!) ved [veð'] (stie) ænder [æn'a] (rate)

Avertisment: Vocalele daneze pot fi deschise sau inchise si pot fi lungi sau scurte

Accentul Poate fi greu de aflat unde cade accentual accentual intr-un cuvant, dar iata cateva indicii: 1. Prima silaba (vocala) este accentuata a. Cuvinte daneze(nordice) originale: bakke, bry bryde, f ærge, gi give, hy hylde, ma mave, na nakke, ri rive, sti stige, æble b. Cuvinte germane imprumutate: i mprumutate: 4

ansigt, borger, de jlig, f arve, lugte, selskab, ære c. Cuvintele compuse au in modnormal accentual pe prima silaba: adgang, tilgang, iføre, indgang, spisebord, storetå, rødhvid, støvsuge 2. A doua silaba este accentuata a. Cuvinre germane imprumutate care incep cu be-, er-, for-, ge-: begive, begave, begrave, begære, begå erklære, erlægge, erindre forbavse, forbarme, forf alske, forkynde, forlove gemen, gevær 3. Ultima silaba este accentuata a. Cuvinte frantuzesti (latine) imprumutate: student (cuvant latin imprumutat din franceza) duel, eksport, fregat, granat, import, ordinær, paraply, traf ik 4. Penultima silaba a. Verbe terminate in -ere agere, promenere, diskutere, servere, alfabetisere 5. Cuvintele imprumutate pastreaza de obicei accentual din limba de origine a. Astazi, multe cuvinte englezesti/americane sunt imprumutate de daneza si sunt de obicei pronuntate ca in engleza: "motor" poate fi pronuntat in 2 feluri: ca in engleza cu accentul pe prima silaba sau ca in franceza cu accentul pe ultima silaba ambele pronuntii fiind acceptate. b. Pronuntia si accentual din limba de origine sunt pastrate: pension" este pronuntat [pang-shon'](cuvant frantuzesc) (In engleza este pronuntat [pen-shen]) 6. Alte posibilitati a. Cuvantul de baza este de obicei accentuat, dar NU intotdeauna: "tilsyneladende" (aparent) este: til-syne-ladende (a doua silaba, care este un verb, poarta accentul) Dar: "tilsynsførende" (supraveghere) este: til-syn-s-førende (pima silaba, care este o prepozitie, poarta accentul)(cuvant compus) 7. Cuvinte cu sensuri diferite f orklæde (sort) - forklæde (a se deghiza) f orslag (propunere) - forslag (economic) ballet (dansul) - ballet (balet) korset (crucea) - korset (corset) 8. In verbele frazale adverbul este accentuat (Vezi Verbele multi-modale) stå op (a se ridica) - stå op (a sta sus) gå igen (a merge) - gå igen (a relua) se efter (a examina) - se efter (a avea grija de) Vocale lungi si scurte Este dificil de spus cand o vocala e scurta si cand e lunga, deoarece toate vocalele pot fi atat scurte, cat si lungi, deci este un lucru ce trebuie invatat separat pentru fiecare cuvant in parte. ̉ ̈

Important! In adjective vocala accentuata este scurta dar cand un adjectiv este declinat si se adauga -e, vocala accentuata va deveni lunga si e-ul nu e pronuntat in cele mai multe cazuri , si eventual ocluzia glotala va disparea si ea: en stor mand (vocala scurta si ocluzie glotala) (un om/barbat inalt) den store mand (vocala lunga fara ocluzie glotala) (omul/barbatul inalt) en lang vej (vocala scurta si ocluzie glotala) 5

(un drum lung/o strada lunga) den lange vej (vocala lunga fara ocluzie glotala)(drumul lung/strada lunga) de store mænd (vocala lunga fara ocluzie glotala)(oamenii/barbatii inalti) In substantive si verbe, o vocala e in mod normallunga inainte de o consoana simpla + -e: (finalul -e e deseori omis in pronuntie) læse (a citi), skrive (a scrie), plage (a deranja) kane (sanie), kone (sotie), greve (conte) scurta inainte de o consoana dubla + -e: læsse (a incarca), splatte (a strivi), skønne (a judeca/a aprecia) kande (recipient), kasse (cutie), nisse (spiridus) Asta inseamna ca multe verbe la infinitiv au o vocala lunga: leve (a trai), spise (a manca), stjæle (a fura), skyde (a impinge/a arunca), give (a da), tage (a l ua) etc. Vocala scurta in: kunne (a putea), kæmpe (a lupta), blande (a amesteca), skumme (a spuma), gynge (a invarti), vandre (a se plimba) etc. Verbele mici au o vocala scurta: bo ( a locui), gå (a pleca/a merge), stå (a sta) O vocala lunga/scurta se poate schimba in acelasi cuvant in conjugari diferite: at give (infinitiv: a da) are un -i- lung giver (pronuntat: "gi'-va" sau "gi'-a") (prezent: da) are un -i- scurt gav (trecut: a dat) are un -a- scurt givet (participui trecut: dat) are un -i- lung Este intr-adevar foarte dificil. Dar in general se poate spune ca: vocala accentuata la infinitiv este in mod normal lunga, vocala accentuata la prezent este in mod normal scurta si deseori cu ocluzie glotala Dar sunt multe exceptii, asa ca cel mai bun mod de a le invata este ascultandu-I pe danezi. Cuvinte cu intelesuri diferite:

Vocala scurta binde [benæ] disse [disæ] fælde [f ælæ] Hanne [hanæ] hælde [hælæ] ilde [ilæ] inde [enæ] isse [isæ] kande [känæ] kulde [kulæ] kæppe [kæbæ] læsse [læsæ] masse [mäsæ] milde [milæ] minde [menæ] Pelle [pælæ] penne [pænæ]

Vocala lunga (a lega) bene [be:næ] (iepure de camp) (aceste) dise [di:sæ] (cetos) (capcana) fæle [f æ:le] (rautacios) (nume) hane [ha:næ] (cocos) (a varsa) hæle [hæ:læ] (calcaie) (rau) ile [i:læ] (graba) (in) ene [e:næ] (singur) (varf) ise [i:sæ] (gheata) (recipient) kane [kä:næ] (sanie) (raceala) kugle [ku:læ] (minge/glont) (bete) kæbe [kæ:bæ] (falca) (a incarca) læse [læ:sæ] (a citi) (masa) mase [mä:sæ] (a strivi) (usor/placut) mile [mi:læ] (duna) (memorie) mene [me:næ] (a crede/a insemna) (nume) pæle [pæ:læ] (gramezi) (stilouri) pæne [pæ:næ] (dragut) 6

sinde skille spilde strippe vande vinde

[senæ] [skelæ] [sbilæ] [stribæ] [vänæ] [venæ]

(minte) (separat) (a varsa) (a dezgoli) (a adapa) (vant)

sene [se:næ] (tarziu) skele [ske:læ] (a clipi des) spile [sbi:læ] (a intinde/deschis) stribe [stri:bæ] (dunga) vane [vä:næ] (obicei) vene [ve:næ] (vena)

Vocale deschise si inchise Vocalele e si o pot fi pronountate atat deschis cat si inchis, ceea ce inseamna ca aceste 2 vocale pot fi 4 foneme cu sensuri diferite: e inchis este pronountat [e] deseori scris "e" e deschis este pronountat [æ] deseori scris "æ" o inchis este pronountat [o] deseori scris "o" o deschis este pronountat [å] deseori scris "å" Cuvinte cu sensuri diferite dupa cum vocala este lunga sau scurta, dar scrierea cuvintelor este si ea diferita:

inde [enæ] (in) ende [ænæ] (sfarsit) hele [he:le] (tot/toata) hæle [hæ:le] (calcaie) hvede [ve:ðæ] (grau) væde [væ:ðæ] (moliciune) kinder [kena] (obraji) kender [kæna] (stie) mele [me:læ] (faina) mæle [mæ:læ] (a scoate) Lene [le:næ] (nume) læne [læ:næ] (a se apleca) lidt [let] (mic) let [læt] (usor) pille [pelæ] (stalp) Pelle [pælæ] (nume) skinne [skenæ] (a straluci) skænde [skænæ] (a certa) god [go(ð)'] (bun) gå [gå'] (a pleca) gode [go:ð] (bun) gåde [gå:ð] (ghicitoare) lo [lo'] (ras) lå [lå'] (a sta (trecut)) skole [sgo:læ] (scoala) skåle [sgå:læ] (a ciocni) so [so'] (fierasatrau) så [så'] (a vedea( trecut)) sole [so:læ] (soare) såle [så:læ]  ARTICOLUL Limba Daneza are 2 ar ticole: c omun si neut r u

1. Ar ticolul Nehotar at Comun

Neutru en et Singular  Utilizare: ca si in romana: en bil (o masina), et hus (o casa) Nota:

7

1. Ar ticolul nehotar at nu este folosit inaintea unui substantiv ce denumeste o  pr ofesi e, nat ional it   at e, rel igi e: han er læge (el este doctor) hun er lærer  jeg er dansker

(ea este profesoar a) (eu sunt danez)

du er amerikaner

(tu esti american)

2. Ar ticolul nehotar at se foloseste inaintea unui ad  j ec t iv  : 

3.

han er en god  læge

(el este un doctor bun)

hun er en d yg   t   ig lærer

(ea este o profesoar a inteligenta)

 jeg er en hø j dansker 

(eu sunt un danez inalt)

Ar ticolul nehotar at se foloseste cand substantivul este urmat de o  pr o poz it   ie  rel at iv  a  : (el este un doctor pe care eu il han er en læge, som  j eg  kend er  cunosc) (ea este o daneza care locuieste in hun er en dansker, d er bor i  T ys  kl and  Germania)

2. Ar ticolul Hotar at: Comun Singular  Plur al

Neutru det, -t/-et de, -ne/-ene

den, -n/-en de, -ne/-ene

Nota: consoanele se dubleaza dupa o vocala scur ta: bus, bussen; hotel, hotellet Utilizare: 1. Ar ticolul hotar at se ad aug a de regula unui substantiv l a singular sau plur al: bilen (masina) bilerne (masinile) huset

(casa)

husene

(casele)

bilen er rød

(masina este rosie)

bilerne er røde

(masinile sunt rosii)

husene er hvide (casele sunt albe) 2. Ar ticolul hotar at se foloseste intotdeauna inaintea unui ad  j ec t iv  :  den røde bil (masina rosie)

Nota:

det store hus

(casa mare)

de røde biler

(masinile rosii)

de store huse (casele mari) Ar ticolul hotar at se foloseste deseori inaintea unui substantiv abstr act: livet er kor t (viata este scur ta) tilbage til

naturen

(inapoi in sanul naturii)

SUBSTANTIVUL

8

1. Genul Sunt 2 genduri in limba daneza: a. c omun (forma -n) Reprezinta ambele genuri: masculin si feminin b. neut r u (forma -t) 1. Genul comun (en, den, -en) Genul comun este un termen generic pentru fostele genuri masculin si feminin si reprezinta astazi marea par te a substantivelor : a. Aproape toate cuvintele care denumesc fiinte umane si animale: mand, kvinde, broder, søster, lærer, hund, kat, ko, gris, hest Exceptii: (et) menneske, barn, dyr, får, l am, svin b. Cuvinte care se termina in -sion/tion: situation, pension, station c. Cuvinte care se termina in -dom: dom, sygdom, ungdom, alderdom, barndom, manddom d. -ing: læsning, spisning, regning, par kering, undervisning e. -else: følelse, forelskelse, forståelse, hukommelse f. -en: løben, råben, skrigen 2. Genul neutru (et, det, -et) a. Cuvinte care se termina in -um: gymnasium, studium, refugium b. Cuvinte care se termina in -ri: maleri, mejeri, bageri, renseri, skaberi c. Multe cuvinte care se termina in -skab: venskab, broderskab 3. Substantive compuse Daca substantivul e compus din 2 cuvinte, genul sau este intotdeauna cel al ultimului cuvant: et bogskab ((en)bog+(et)skab), en husmur ((et)hus+(en)mur)

2. Plur alul Plur alul

se formeaza prin adaugarea de sufixe la forma de singular a substantivului: 1. -e (unele cuvinte terminate cu o consoana): dag/dage (zi/zile) 2. -r (cuvinte terminate in -e): uge/uger (saptamana/saptamani) måned/måneder (luna/luni) 3. -er (alte cuvinte terminate cu o consoana): 4. aceeasi forma: år (an/ani) 5. forma neregulata: barn/børn (copil/copii) Reguli gener ale pentru formarea plur alului 1. -e se adauga la: 1.1 CUVINTE MONOSILABICE: Ex.: arm, bord, bur, busk, dusk, dør, gulv, hals, hus, jord, kam/kamme, kniv, krog, land, lem/lemme, lund, mund, negl, ovn, plov, pæl, rem, r yg/r ygge, skab, skur, sol, spand, stand, stok, stol, skov, str and, strøm, tag, ur, v ask, vind væg/vægge Exceptii (se adauga -er): Vezi 3.3 Exceptii care au aceeasi forma la singular si plur al: Vezi 5 1.2 CUVINTE PLURISILABICE form ate dintr-un verb (verb substantiv al): Ex.: arbejder, maler, løber, beboer (din verbul 'bo') etc. 1.3 CUVINTE BISILABI CE terminate in -er: Ex.: odder, finger/fingre, scepter/sceptre, skulder/skuldre 2. -r se adauga la: 2.1 Cuvinte terminate in -e: m age, kone, pige, stige, uge etc. 3. 3.1

-er se adauga la: CUVINTE PLURISILABI CE terminate cu o consoana (mai putin -r, vezi 1.3 si 3.2):

9

Ex.: hoved, måned, regning, tvilling etc. IMPRUMUTATE care au accentual pe ultima (sau penultima) silaba: Ex.: tr anslatør, r adiator, tr aktor, direktør, sponsor, aligator, anar ki, demokr ati etc. 3.3 CUVINTE MONOSILABICE: Ex.: bil, blomst, br yst, kind, kop, kr an, lap/lapper, lyst, mis/misser, ske, sok/sokker, spids, sø, træ 4. -e sau -er pot fi adaugate catorva cuvinte: tøs/tøse/tøser  5. La fel pentru singular si plur al: lam, skær, sko, søm. år  6. -s se adauga unor cuvinte englezesti: chip, drink, foto 7. -a se adauga unor cuvinte latine: f aktum/f akta, virus/vir a, visum/visa 9 -i se adauga unor cuvinte italiene: konto/konti, risiko/risici 10. Schimbarea vocalei la plur al (Vezi Plur alul Neregulat ) 3.2 CUVINTE

3. Plur alul

Neregulat

Un numar mic de substantive isi schimba vocala din r adacina la plur al: a-æ

Romana

o-ø

Romana

and - ænder  f ader - fædre kr af t - kræf ter  mand - mænd nat - nætter  stad - stæder  stang - stænger  tand - tænder  tang - tænger 

(r ata - r ate) (tata - tati) (for ta - for te) (om - oameni) (noapte - nopti) (or as - or ase) (bar a - bare) (dinte - dinti) (cleste - clesti)

bog - bøger  bonde - bønder  broder - brødre fod - fødder  ko - køer  moder - mødre rod - rødder  so - søer 

(car te - car ti) (fermier - fermieri) (fr ate -fr ati) (picior - picioare) (vaca - vaci) (mama - mame) (r adacina - r adacini) (fier astr au - fierstr aie )

a-ø

Romana

å-æ

Romana

barn - børn datter - døtre

(copil - copii) (fiica - fiice)

gås - gæs hånd - hænder 

(gasca - gaste) (mana - maini)

4. Cazurile Substantivele

se declina numai la g eni t iv  : 

(se adauga la ul t im   a liter a a cuvantului): en bils dør (usa unei masini) bilens dør (usa masinii) bilers døre (usile unor masini) bilernes døre (usile masinilor) mandens (omului) bilens f arve er rød (culoarea masinii este rosie) mandens hat er sor t (palaria omului este neagr a)

a. genitiv: -s

b. genitiv: alte forme døren af bilen Mai bine: døren på bilen

(usa masinii)

sau: bilens dør 

c. Unele forme vechi ale cazului inca exista in expresii speciale dupa o prepozitie: genitiv: til bords (la masa), til fods (pe jos), til lands (pe uscat), til søs (pe mare), til tops (pana in/la v arf), til vands (pe m are) i morges (azi dimineata), i af tes (azi noapte), i forgårs (alaltaieri) i sommers (var a trecuta), i vinters (iarna trecuta)

10

(acestea 2 nu sunt chiar forme oficiale, dar sunt foar te folosite in limba jul zilnic) * i gårs, * i n ats (aceste 2 forme nu exista, sunt gresite) dativ: af dage (zilelor) i hænde (la indemana), i live (viu), i tide (la timp) på fode (pe picioarele sale)

5. Ordinea sufixelor adaugate Substantiv

Plur al

 Ar ticol

Genitiv s

Romana unui baiat

s s s

baiatului baietilor  casei

s s

caselor  lunilor 

dreng dreng dreng hus

e

en ne et

hus måned

e er 

ne ne

 ADJECTIVUL 1. Ordinea in

propozitie

 Adjectivul atributiv se foloseste inaint ea substantivului (vezi Ar ticolul): en rød bil (o masina rosie) de smukke bygninger 

(cladirile frumoase)

2. Acordul In legatur a cu pronuntia adjectivelor acordate, un lucru foar te impor tant trebuie retinut: click aici  A.  Ad  j ec t iv  u   l at r ib   ut iv    se acorda in g en cu substantivul pe care il determina: a. ar ticol nehot . -. adjectiv + t - substantiv ( f or ma -t):

et stor t hus et rødt tag

(o casa mare) (un acoperis rosu)

b. ar ticol nehot . - adjectiv (forma de baza) - substantiv ( f or ma -n ): en st or mand (un om mare) en r ød  bog (o car te rosie) c1. ar ticlol hot . - adjectiv + e - substantiv ( sing ./pl ur al  ): det store hus (casa mare) den røde bil (masina rosie) de store huse (casele mari) de røde biler  (masinile rosii) c2. alti d et er minant i - adjectiv + e - substantiv ( sing ./pl ur al  ): (casa mea ( pr onume) mare) mi t  store hus (masina lui ( pr onume) rosie) hi s røde bil (casa/casele mare/m ari ale (g eni t iv  )  omului) mand ens store hus/e en mand s røde bil/er 

11

(masina/masinile rosie/rosii a/ ale (g eni t iv  )  unui om)

 j ec t iv  u   l  pred ic  a   t iv     se B.  Ad 

acorda in g en cu substantivul pe care il determina:

a. ar ticol nehot . - substantiv (forma -t) - verb - adjectiv + t:

et hus er stor t

(o casa este mare)

et tag er rødt

(un acoperis este rosu)

b. ar ticol nehot . - substantiv (forma -n) - verb - adjectiv (forma de baza): en bil er r ød  (o masina este rosie) en mand er st or 

(un om este mare)

c. substantiv (forma -t)+ ar ticol hot. - verb - adjectiv + t: huset er stor t (casa este mare) taget

er rødt

(acoperisul este rosu)

d. substantiv (forma -n)+ ar ticol hot. - verb - adjectiv (forma de baza): bilen er r ød  (masina este rosie) manden er st or 

(omul este mare)

e. substantiv (plur al) (+ ar ticol hot.) - verb - adjectiv + e: husene er store (casele sunt mari) bilerne er røde

(masinile sunt rosii)

huse og biler er dyre

(case si m asini sunt scumpe)

C . Nereg ul at e:

(mic/mica, sing ul ar ):

lille

l a fel  pent r u t oat e f or mele l a sing ul ar:

et/det l il le hus

(o casa/casa mica)

en/den l il le bil

(o masina/masina mica)

små

(mic/mica,  pl ur al ):

l a fel  pent r u t oat e f or mele l a  pl ur al: små

huse

(case mici)

de små huse

(casele mici)

de små biler 

(masinile mici)

Nota: a. Daca -e se adauga unui adjectiv terminat in -en sau -el primul -e- dispare: g ammel (batr an/vechi): han er g ammel  (el este batr an) den g amle mand

(omul batr an)

de er g amle

(ei sunt batr ani)

12

sul t en

(nemancat/infometat): han er sul t en

(el este nemancat/ lui ii este foame)

det sul t ne barn

(copilul nemancat)

de er sul t ne

(ei sunt nemancati/lor le este foame)

b. Adjectivele terminate in -e nu se modifica niciodata: et l il le barn (un copil mic) det st il le barn (copilul linistit/tacut) c. Adjectivelor terminate in -sk nu li se adauga niciodata -t: en r ask dreng (un baiat sanatos) et r ask barn (un copil sanatos) de r aske børn (copiii sanatosi) d. Un adjectiv mai poate fi folosit ca substantiv (f ar a un cuv ant de sprijin): en hvid hest og 2 sor t e

(un cal alb si 2 neg r i) 

3. Compar atia a. Adjectivelor regulate li se adauga -ere, -est :

compar ativ: -ere: varm/varmere (cald/mai cald) superl ativ: -est : varm/varmest (cald/cel mai cald, foar te cald) b. Formele regulate cu mere, mest  se folosesc ca si in romana: comparativ: mere han er mere venlig (el este mai prietenos) superlativ: mest  (el este foarte prietenos) han er mest venlig (el este cel mai prietenos) han er den mest  venlige c. Forme neregulate cu putine diferente : l ang  / læ   ng ere / læ   ng st  (lung(a)/mai lung(a)/cel mai lung, cea mai lunga)  / st ørre / st ør st  st or 

(mare/mai mare/cel(cea) mai mare)

d. Forme destul de neregulate: li lle - mind re - mind st 

(mic(a)/mai mic(a)/cel mai mic, cea mai mica)

god  - bed re - bed st 

(bun(a)/m ai bun(a)/cel mai bun, cea mai buna)

Folosire: Superlativul este folosit in daneza cand 2 lucruri sunt compar ate: kaffe eller te, hv ad kan du bedst lide? (cafe aua sau ceaiul, care iti place cel mai mult?)

NUMERALUL

1. Numer alul Cardinal N umerele d e l a 1 l a 20 

1

en, et

[e'n], [et]

11

elleve

[ælvæ]

2

to

[to']

12

tolv

[tål']

13

3

tre

[tr ai']

13

tretten

[tr adn]

4

fire

[fi·a]

14

fjor ten

[fioadn]

5

fem

[fæm']

15

femten

[fæmdn]

6

seks

[sæx]

16

seksten

[saisdn]

7

syv

[süu']

17

sytten

[sødn]

8

otte

[å·tæ]

18

atten

[ädn]

9

ni

[ni']

19

nitten

[nedn]

10

ti

[ti']

20

tyve

[tü·væ]

Vezi Pronuntia pentru pronuntia lui [ü], [æ], [ø], [å], [ö], [ '] N umerele d e l a 21 l a 1000 

21

enogtyve

[e'nåtü·væ]

101

hundrede og en

[hunað å e'n]

22

toogtyve

[to'åtü·væ]

102

hundrede og to

[hunað å to']

23

treogtyve

[tr ai'åtü·væ]

200

to

30

tredive

[tr aðvæ]

300

tre

40

f yrre

[fö·a]

400

fire hundrede

50

halvtreds

[hältræs]

500

fem hundrede

60

tres

[træs]

600

seks hundrede

70

halvfjerds

[halfiærs]

700

syv hundrede

80

firs

[fi'as]

800

otte hundrede

90

halvfems

[halfæm's]

900

ni hundrede

100

hundrede

[hunað]

1000

tusind(e)

hundrede hundrede

[tusn]

 Anul 1998 se scrie: ni tt en hund red e ott eog hal vf  ems  Anul 2001 se scrie: t o t usind( e ) og  et 

2. Numer alul Ordinal Primul/prima

første

[föastæ]

 Al doilea/ a doua

anden

[än·n]

 Al trilea/ a treia

tredie

[træðæ]

 Al patrulea/ a patr a

fjerde

[fiæ·a]

 Al cincilea/ a cincea

femte

[fæmdæ]

14

 Al saselea/ a sasea  Al saptelea/ a saptea  Al optulea/ a opta  Al noualea/ a noua  Al zecelea/ a zecea

sjette

[siæ·dæ]

syvende

[süu'næ]

ottende

[ådnæ]

niende

[ni'næ]

tiende

[ti'næ]

PRONUMELE

1. Pronumele Personal Persoana

Subiect

Complement

1. sing  jeg (eu) mig (mi, mie, imi) 2. sing du (tu) dig (ti, tie, iti) han (el) ham (il, lui) 3. sing hun (ea) hende (o, ei) 3. sing den/det (el/ea - neutru) den/det (il/o) 3. sing De (dumneata) Dem (va, dumitale) 3. sing 1. pl. vi (noi) os (ne, noua) 2. pl. I (voi)  jer  (va, voua) de (ei/ele) dem (le, lor) 3. pl. 3. pl. De (dumneavoastr a) Dem (va, dumneavoastr a) Utilizare: Complementele sunt folosite atat ca directe cat si ca indirecte. Pronumele

personale sunt utilizate:

 jeg giver dig et æble (Eu iti dau (tie) un mar) han ser hende (El o vede (pe ea))  jeg giver det til hende (Eu ii dau asta ei) Complementul

indirect precedeaza complementul direct:  jeg giver hend e det (Eu ii dau asta ei) sau: jeg giver det til hende (Eu ii dau asta ei)

Nota: 'den' poate fi atat complement direct, cat si indirect 'det' nu poate fi decat complement direct, altfel este necesar a folosirea unei prepozitii Ordinea

acestor 2 pronume este: 'den det' (CI-CD): jeg giver den det 'den den' (Ci-CD: jeg giver den den * 'det den' NU este folosit, este necesare folosirea prepozitiei: jeg giver den til det

* 'det det' NU este folosit, este necesar a folosirea prepozitiei: jeg giver det til det Folosirea generala a Subiectului si Complementului

15

1. Pronumele personal este folsit ca Subiect intr-o propozitie: han bor her (El locuieste aici); jeg elsker dig (Eu te iubesc(pe tine))  P eter og je g, vi vil gå en tur (Peter si cu mine vom pleca sa ne plimbam) 2. Pronumele personal-complement este folosit: a. ca si complement direct intr-o propozitie: vi møder dem på gaden (ne intalnim cu ei pe strada)  b. ca si complement indirect intr-o propozitie: giv mig bogen (da-mi cartea) c. ca si complementul subiectului: det er mig (sunt eu) d. intr-o propozitie completiva (vezi c): det er mig, der er chef her (sunt eu cel care este seful aici) e. dupa o prepozitie: han gik hen imod mig (el s-a indreptat inspre mine)  bogen er til ham (cartea este pentru el) f. Cand subiectul propozitiei e urmat de un grup prepozitional: ham med d et rød e hår bor i huset (El, cel cu parul roscat, locuieste in casa) g. Ca subiect, cand subiectul e urmat de o propozitie relativa ce incepe cu som/der. (Aceasta nu este forma oficiala dar e foarte utilizata in vorbirea zilnica). ham d er er d ød  boede derovre - han d er er d ød  boede derovre (cel care a murit locuia aici) d em d er bor d er ovre er mine venner - d e d er bor d er ovre er mine venner  (cei care locuiesc acolo sunt prietenii mei) h. dupa conjunctiile 'end' si 'som' sunt mai multe posibilitati: hun læser bedre end mi g  ('end' e aici considerata o prepozitie) hun læser bedre end je g  (forma oficiala) hun læser bedre end je g  g ør ('end' e aici o conjunctie intr-o propozitie subordonata) han var ikke så rig  som mi g  ('som' e aici considerata o prepozitie) han var ikke så rig  som je g  (forma oficiala) (nu era atat de bogat ca mine) han var ikke ås rig  som je g var ('som' e aici o conjunctie intr-o propozitie

subordonata)

2. Pronumele Posesiv min/mit/mine din/dit/dine hans hendes Deres dens/dets vores  jeres deres Deres

(meu, mea, mei, mele) (tau, ta, tai, tale) (lui) (ei) (dumitale) (lui/ei) (nostru, noastr a, nostri, noastre) (vostru, voastr a, vostri, voastre) (lor) (dumneavoastr a)

Utilizare: Toate formele sunt folosite atat attributiv cat si predicativ: min bil er her  (masina mea este aici) det er mit hus

(aceasta este casa mea)

det er mine biler/houses

(acestea sunt casele/masinile mele)

16

det er min (bilen)

(este a mea (masina))

det er mit (huset)

(este a mea (casa))

det er mine (biler/huse)

(sunt ale mele (masinile/casele))

3. Pronumele

Sing. Sing. Pl. Pl.

Neutru

Demonstr ativ

Forme scrise

Forme or ale

denne/dette den/det disse de der (over) det

den her, det her  den der, det der  de her  de der (over) det

Romana acesta/aceasta acela/aceea acestia/acestea aceia/acelea (de acolo) el/ea

Utilizare: Formele scrise pot fi folosite in vorbire, dar in vorbirea zilnica sunt folosite de obicei formele or ale. Nota: Formele or ale au 2 cuvinte, care pot fi puse atat inaint ea substantivului sau   l  poat e f i  pus int re c ele 2 c uv int e:  u subst ant iv denne bil er rød den her bil er rød den bil her er rød

(aceasta masina e rosie) (aceasta masina e rosie) (aceasta masina e rosie)

dette hus er stor t (aceasta casa e mare) det her hus er stor t (acesta casa e mare) det hus her er stor t (aceasta casa e mare) disse huse de her huse de huse her

(aceste case) (aceste case) (aceste case)

d ar: de huse der over er mine

forma scrisa forma or ala forma or ala form a scrisa form a or ala form a or ala

forma scrisa forma or ala forma or ala

(acele case de acolo sunt ale mele)

4. Pronumele Relativ   , hv or  som, d er, hv em, hv il ken / hv il ket  / hv il ke, hv is som ((pe)care) poate fi atat subiect cat si complement: mand en som er her (omul care este aici) som/care este subi ec t  mand en som jeg så (omul pe care l-am vazut) som/pe care d er (care) poate fi numai  subiect: mand en der er her (omul care este aici) der/care este subi ec t 

este c om plement 

*manden der jeg så (omul pe care l-am vazut) der/pe care este c om plement , si propozitia este gresita Utilizare: som/der sunt cele mai des folosite pronume in limba daneza Dar cand o  pre poz it   ie  e folosita impreuna cu pronumele relativ "som"  pre poz it   ia   este pusa l a sf ar si t ul  pr o poz it   ie  i : mand en som jeg gav bogen til (omul caruia i-am dat car tea) sau mand en til hvem jeg gav bogen Pronumele relativ "som" poate fi omis: her er  pig en, (som) jeg elsker  aici este f ata pe care o iubesc

17

 Alte pronume relative: Vezi Pronumele Interogative si Adverbele hvem (carui, caruia/carei, careia/cui) se refer a la o persoana dupa o prepozitie intr-un text scris: husets e j er til hvem jeg gav nøglen (proprietarul casei, caruia i-am dat cheile) hvilken/hvilket/hvilke nu se poate referi l a o persoana, folosit intr-un text scris: brev et  til hvilket jeg refererer = brevet (som) jeg refererer til (scrisoarea la care ma refer) hvis (al/a/ai/ale carui): mand en hvis kone jeg kender (omul a carui sotie o cunosc) d øren hvis f arve var blå (usa a carei culoare er a albastr a) hvor (unde, in care): han er inde i huset , hvor han bor (el este in casa in care/unde locuieste) = han er inde i huset, som han bor i = han er inde i huset, i hvilket han bor 

5. Pronumele Nehotar at nogle

(niste, cativa/cateva) pronuntat (no·n):  jeg har nogle venner (Am niste/cativa prieteni) nogen (niste) pronuntat (no·n): har du nogen venner? (Ai niste prieteni?) noget (ceva) pronuntat (nå·ð): han må gøre noget (El trebuie sa f aca ceva) ingen, ikke nogen (nimeni, nici un/o): han har ingen venner (El nu are prieteni/El nu are nici un prieten) han har ikke nogen venner (El nu are nici un prieten)  jeg kender ingen her (Eu nu cunosc pe nimeni aici)  jeg kender ikke nogen hen (Eu nu cunosc pe nimeni aici) intet, ikke noget (nimic): der er intet at gøre (Nu e nimic de f acut) der er ikke noget at gøre (Nu e nimic de f acut) enhver (toti/toate, toata lumea): enhver må gøre noget (Toata lumea trbuie sa f aca ceva) alle (toti/toate (persoane)):  jeg så dem alle (I-am vazut pe toti/ Le-am vazut pe toate) alt (tot (neutru)): det var alt (Asta a fost tot) man (cineva) nu se intalneste in romana si poate fi folosit numai ca subi ec t,  este acelasi cuvant ca si on in Fr anceza si man in Germana (vezi Diateza pasiva ): hvad mere kan man gøre? (Ce se poate f ace mai mult?) sådan gør man det her (Asa se f ace) man må ikke r yge her (Fumatul interzis) man

este de obicei folosit in locul diatezei pasive:

man må ikke r yge (=der må ikke r yges) (fumatul interzis) først fjerner man låget (=først fjernes låget) (intai se indepar teaza firul)

6. Pronumele Reflexiv Pronumele

reflexive are aceleasi forme ca si pronumele personal complement, a exceptie f  cand persoana a 3-a singular si plur al. Formele atributive sunt aceleasi ca si ale pronumelui posesiv, cu exceptia persoanei a 3-a singular. Formele reflexive sunt folosite numai ca si complemente .

18

Forme: Persoana Complement

1. sing. 2. sing. 3. sing. 3. sing. 1. pl. 2. pl. 3. pl. 3. pl.

Forme atributive (complement)

mig dig

(insumi/insami) min/mit/mine (imi, mi) (insuti/insati) din/dit/dine (iti, ti) sig (insusi/insasi) sin/sit/sine (isi, si) a Dem* (insuti/ins ti) Deres* (v a) os (insine) vores (ne) jer (insiva) jeres (v a) sig (insisi) deres (isi) Dem* (insiv a) Deres* (va)

Utilizare: S ub j ec t ul si c om plement ul sunt aceeasi persoana:  jeg vasker mig (eu ma spal) han vasker sig (el se spala) sig este un pronume reflexiv d ar: han vasker ham (el il spala (pe altcineva)) hi m este un pronume personal  jeg elsker mit barn (eu imi iubesc copilul meu) hun elsker sit barn (ea isi iubeste copilul sau) hun elsker sine børn (ea isi iubeste copiii sai) hun elsker deres barn (ea iubeste copilul lor (altor persoane)) hun elsker deres børn (ea iubeste copiii lor (altor persoane)) de elsker deres barn (ei isi iubesc copilul lor) (propriu) de elsker deres børn (ei isi iubesc copiii lor) (proprii)) han elsker sin kone (el isi iubeste (propria) sotie) (sin este un pronume reflexiv) han elsker hans kone (el o iubeste pe sotia lui (sotia altui barbat)) ( hans este un pronume posesiv) slog du dig? (te-ai r anit (pe tine insuti)?) (singular: o persoana)) slog I jer ? (v-ati r anit (pe voi insiv a?) (plur al: 2 sau mai multe persoane) slog De Dem?* (v-ati r anit?) (forme de politete singular and plur al: una sau mai multe persoane) slog de sig? (s-au r anit (pe ei insisi)?) slog de dem? (i-au batut?) (personae diferite) * Nota: formele de politete sunt folosite foar te r ar in daneza de astazi Propozitiile

ce contin un compliment cu infinitiv sunt private ca 2 propozitii unde complementul primei propozitii este subiectul celei de-a 2-a propozitii, dar asta se aplica numai la persoana a 3-a singular si plur al: jeg bad ham skynde sig (L-am rugat sa se gr abeasca) han bad mig skynde mig (persoana 1 singular)  jeg bad hende skynde sig (Am rugat-o sa se gr abeasca)  jeg bad dem skynde sig (I-am rugat sa se gr abeasca)  jeg så ham/hende tage sin hat på (L-am vazut/Am v azut-o punandu-si palaria) han så mig tage min hat på (El m-a vazut punandu-mi palaria) (persoana 1 singular)  jeg så dem tage deres bukser på (I-am vazut punandu-si pantalonii) (atat pantalonii lor, cat si pantalonii altor a) Nota: han så hende tale med sin søster: 1. el a vazut-o vorbind cu sor a ei  2. el a vazut-o vorbind cu sor a l ui  Formele reflexive sunt folosite ca si complement:

manden og hans kone er her (barbatul si sotia sa sunt aici) ("manden og hans kone" este subjectul propozitiei)

19

 jeg så manden og hans kone (L-am vazut pe barbat si pe sotia sa (a barbatului)) han så m anden og hans kone (El l-a vazut pe barbat si pe sotia sa (a barbatului)) han så m anden og sin kone (El l-a vazut pe barbat si pe sotia sa) Pronumele reflexive sunt folosite si dupa prepozitii: hun så  på sig i spejlet (Ea s-a privit in geam) hun så på hende (Ea s-a uitat la ea (alta persoana)) han så  på sine fingre (El s-a uitat la degetele sale) han så på hans fingre (El s-a uitat la degetele lui (ale altei persoane)) Verbe reflexive in limbe Daneza - compar atie: de gif tede sig i kir ken (ei s-au casatorit in biserica) vi satte os ned (noi ne-am asezat)  jeg vendte mig om (Eu m-am intors)

7. Pronume si Adjective Interogative hvem (cine, care): hvem er det? (cine este acesta?) hvis (cui): hvis hund er dette (al cui caine este acesta?) hvad (ce): hvad er dette? (ce este asta?) hvad er der sket? (ce s-a intamplat?) hvilken/hvilket/hvilke (care, ce): hvilken bog tog han? (care car te a luat-o?) hvilke bøger tog han? (care car ti le-a luat?) hvor (unde): hvor bor han? (unde locuieste el?) hvornår (cand): hvornår kommer han? (cand o sa vina el?) hvordan (cum): hvordan er det sket? (cum s-a intamplat?) hvor længe, hvor lang tid (cat timp): hvor længe har han været her? (cat timp a fost el aici?)  Aceleasi pronume pot fi folosite in  pr o poz it   ii int er og at iv   e subor do   nat e  jeg ved ikke, hvem han er (Nu stiu cine este el)  jeg ved ikke, hvis hund det er (Nu stiu al cui caine este acesta) han ved ikke, hvad de hedder (Nu stiu cum il cheama)  jeg ved ikke, hvilke bøger han tog (Nu stiu ce car ti a luat)  jeg ved ikke, hvor han bor (Nu stiu unde locuieste el) Nota:  Aceste pronume nu pot fi sub j ec t  intr-o propozitie subordonata si der sau det trebuiesc adaugate: a. det + o form a a " væ   re / bl iv  e    / hedd e"  b. der + alt verb a. jeg ved i kke, hvem det er  (Nu stiu cine este) b. jeg ved ikke, hvem der k ommer  (Nu stiu cine vine) a1. jeg ved ikke, hvad det er/v ar (Nu stiu ce este/a fost) a2. jeg ved ikke, hvad det bliver (Nu stiu cat o sa coste) b1. jeg ved ikke, hvad der er sket

(Nu stiu ce s-a intamplat (verbul este "sker")) b2. jeg kan ikke høre, hvad der siges (Nu pot sa aud ce spun ei) (diateza pasiva)

VERBUL 20

Gener al: a. Verbele nu sunt conjugate in functie de persoana, ci numai in functie de timpuri. b. In dictionar verbele sunt la forma infinitiva. c. Infinitivul are terminatia normala in -e (synge (a canta), spise (a manca)) dar cuvintele mici formate dintr-o silaba si care se termina cu o v oc al a neacc ent uat a nu se termina in -e. d. Daca infinitivul nu se termina in -e atunci infinitivul si r adacina sunt la fel: bo (a tr ai), gå (a pleca), stå (a sta), se (a vedea) e. Radacina este infinitivul f ar a -e: syng (=sy ng e minus -e) (a canta). spis (=s pi se minus -e) (a manca) Clasificarea

sintactica a verbelor 

1. Verbe tr anzitive (pot avea un c om plement  d ir  ec t  si ind ir  ec t ): han slår d reng en (el il bate pe copil)  jeg køber hend e en bog (eu ii cumpar ei o c ar te) de spiser (maden) (ei mananca (mancarea)) 2. Verbe intr anzitive (nu au complement):  jeg går på gaden (eu merg pe str ada) 3. Verbe copulative (au complement) være, blive, hedde, kaldes, synes: han er bag er (el este brutar) han kaldes en nar (lui i se spune (ca este)prost) 4. Verbe tr anzitive complexe (pot avea doua complemente) kalde, vælge, udnævne: de kalder ham en nar (ei il numesc pe el un prost) de udnævnte ham til gener al (el a fost f acut gener al de catre ei) 5. Verbe reflexive (au pronumele reflexiv "sig") v aske sig, sætte sig, gif te sig hun vaskede sig hver dag (ea s-a spalat in fiecare zi) han satte sig på stolen (el s-a asezat pe scaun) 6. Verbe reciproce (exrima actiune mutuala sau o relatie) (vezi si pasivul -s): drengene slås (baietii se cear ta/lupta) de vasker hinanden (ei se spala unii pe altii) 6. Verbe deponente (se intalnesc numai la diateza pasiva -s) lykkes, mislykkes, synes, længes, nøjes: planen mislykkedes (planul a esuat)  jeg længes ef ter at se hende (eu doresc sa o vad)  jeg nøjes med denne bog (eu sunt multumit de aceasta car te) 7. Verbe impersonale (cu subiectul formal "det"): d et  regner (ploua) d et  sner (ninge)

21

1. Prezentul se formeaza ad aug and  -r l a f or ma inf ini t iv  a   la toate persoanele: infinitiv: synge + -r = synger (canta)  jeg/du/han/vi/I/de synger (eu/tu/el/noi/voi/ei cant/i/a/am/ati/a) infinitiv: bo, stå + -r = bor, står (louiesc/esti/este/m/ti/esc, stau/i/a/am/ati/au) Utilizare: Prezentul se foloseste ca si in romana, dar poate fi folosit si ca viitor:  jeg kommer i morgen (Eu vin maine) Forma progresiva in daneza poate fi exprimata in mai multe feluri, ex.: a. prezent: han læser (el citeste) hun sover (ea doarme) b. constructii perifr astice cu:  / st år   / li gg er og  +  prez ent : si dd er  han sidder og læser (el citeste) hun ligger og sover (ea doarme) c. constructii perifr astice cu: er v ed  at  + inf ini t iv   :  han er ved at læse (el citeste)

2. Timpul Trecut 1.

Sunt 2 conjugari reg ul at e

(vezi Prezentul perfect): a. Conjugare regulata, g r u pa I  (cea mai mare grupa): R ad ac ina + -ed e (la fel la toate persoanele): husk, lav = huskede (amintit), lavede (f acut) bo, vask = boede (tr ait), vaskede (spalat) b. Conjugare regulata, g r u pa II : R ad ac ina + -t e (la fel la toate persoanele): læs, spis = læste (citit), spiste (mancat) (cumpar at), viste (ar atat) køb, vis = købte 2. Conjugare neregulata: var (fost), så (v azut), gik (mers), sagde (pronuntat [sä:]) (spus) Utilizare: Timpul trecut se foloseste ca si in romana. Forma progresiva in daneza poate fi exprimata in feluri diferite, ex.: a. timpul trecut: han læste (el citea) b. constructii perifr astice cu:   og + t rec ut : sad  / st od  / lå han sad og læste (el citea) hun lå og sov (ea dormea) c. constructii perifr astice cu: v ar v ed  at  + inf ini t iv   :  han var ved at læse (el citea) 3. Prezentul Perfect

este format cu har sau er inainte de  par t ic  i u   l t rec ut  (vezi par ticipiul trecut):  jeg har købt et hus (Am cumpar at o casa)  jeg er gået i seng (M-am dus la culcare) Utilizare: Prezentul este folosit cu har sau er si are aceeasi forma la toate persoanele. " har "  e

folosit cu:

22

a. verbe t r anz it   iv    e la diateza ac t iv  a  : han har spist (el a mancat) de har solgt huset (ei au vandut casa) b. verbe int r anz it   iv  e   si o miscare ce a avut loc pentru mai mult timp: han har gået hele dagen (el a mers toata ziua) c. inainte de verbe modale si auxiliare: har skullet/villet/måttet/været/fået    pt ie   : er blevet (folosit la formarea diatezei pasive) E  x ce " er "  e

folosit cu:

a. verbe t r ansi t iv   (er blevet):    e la diateza  pasi va huset er (blevet) solgt (casa a fost vanduta) maden er (blevet) spist (mancarea a fost mancata) b. verbe int r ansi t iv  e   si o singur a miscare ce a avut loc: han er gået (el a plecat)

4. Trecutul perfect este format cu hav de   sau v ar inainte de  par t ic   i  p  i ul t rec ut  (vezi par ticipiul trecut):  jeg havde købt et hus (Eu cumpar asem o casa)  jeg var gået i sent (Eu m a dusesem la culcare) Utilizare: ca Presentul Perfect.

5. Viitorul este format cu sk al  / v il  inainte de inf ini t iv    sau simplu by utilizand  present ul :  jeg skal rejse i morgen (Eo o sa plec maine)  jeg vil rejse i morgen (Eu voi pleca maine)  jeg rejser i morgen (Eu plec maine)

VERBE NEREGULATE

 Au aceeasi forma la toate persoanele:  jeg/du/han/hun/vi/I/de bliver devin/devii/devine/devenim/deveniti/devin)  jeg/du/han/hun/vi/I/de blev  jeg/du/han/hun/vi/I/de er blevet

(sunt/esti/este/suntem/sunteti/sunt, (er am/er ai/er a/er am/er ati/er au) (am/ai/a/am/ati/au fost, devenit)

Verbele cu * sunt verbe modale Verbele cu ** sunt verbe auxiliare Verbele cu *** sunt atat verbe modale cat si auxiliare Urmatoarea lista contine 130 de verbe neregulate daneze: Infinitiv

Romana

Prezent

Trecut

at bede

a (se) ruga

at betyde

a insemna

at bide

a musca

at binde

a lega

beder  betyder  bider  binder 

bad betød bed bandet

Par ticipii ca perfect  Adjective* har bedt reg. har betydet har bidt reg. har bundet bunden/bundne

at blive**

a deveni, a r amane

bliver 

blev

er blevet

bleven/blevne

at bringe

a adduce

bringer 

br agte

har br agt

reg. br agt/br agte

23

Prezent

at briste

a lua foc

bristede, br ast brød burde

er bristet har brudt har burdet

bristet/bristede reg. -

at br yde

a sparge

at burde

a trebui

at byde

a comanda, a oferi, a byder  licita,

bød

har budt

reg.

at bære

a car a

bærer  dr ager  drikker  driver  dør  f alder  f arer  finder 

bar  drog dr ak drev døde f aldt for  f andt

har båret er dr aget har drukket er/har drevet er død er f aldet er f aret har fundet

båret/bårne dr aget/dr agne drukket/drukne dreven/drevne reg. f alden/f aldne f aret/f arene funden/fundne

at dr age

a tr age

at drikke

a bea

at drive

a conduce

at dø

a muri

at f alde

a cadea

at f are

a gr abi

at finde

a gasi

at fise

a tr age vanturi

fiser 

fes/fiste

har fist/feset -

at flyde

a curge

flyder  flyver  fniser  fnyser  for tr yder  fr yser  f yger  følger  får 

flød fløj fniste/fnes fnøs/fnyste for trød frøs føg fulgte fik

er/har flydt er/har fløjet har fnist har fnyst har for trudt har frosset er/har føget har fulgt har fået

reg. fløjet/fløjne reg.

at flyve

a zbur a

at fnise

a chicoti

at fnyse

a sfor ai

at for tr yde

a regreta

at fr yse

a ingheta

at f yge

a r ataci

at følge

a urma

at få**

a lua

at gide

a vrea sa, agider  i placea

gad

har gidet

-

at give

a da

a tremur a

giver  glider  gnider  griber  græder  gyder  gyser 

gav gled gled greb græd gød gyste, gøs

givet/givne gleden/gledne gneden/gledne grebet/grebne reg. reg. reg.

at gælde

a fi v alabil

gælder 

gjaldt

at gøre

a f ace

gør 

gjorde

har givet er gledet har gnedet har grebet har grædt har gydt har gyst har  gældt/gjaldt har gjor t

at glide

a aluneca

at gnide

a freca

at gribe

a prinde

at græde

a plange

at gyde

a turna

at gyse

at gå

a merge, a pleca

går 

gik

er/har gået

gået/gåede

at have**

a ave a

havde hed hev hjalp holdt hængte

har haf t har heddet har hevet har hjulpet er/har holdt hængt

hevet/hevne hjulpet/hjulpne reg. reg.

at hedde at hive at hjælpe at holde at hænge

brister  br yder  bør 

har  a se numi hedder  a tr age hiver  a a juta hjælper  a pastr a holder  a se agata, hænger 

24

reg. frossen/frosne føget/føgne reg. -

gælden/gældne reg.

(tr.)

a se atarna

at hænge

a agata, a atarna

(intr.)

hænger 

hang

hængt

lader  ler  lider  ligger  lyder  lyver  lægger  løber 

 jagede  jog klingede, klang kneb kom krøb kunne kv alte lod lo led lå lød løj lagde løb

har jaget  jeget/jagne har jaget har klinget klinget/klingne har knebet kneben/knebne er kommet kommen/komne er krøbet krøbet/krøbne har kunnet har kv alt reg. har ladet reg. har leet har lidt reg. har ligget liggende har lydt reg. har løjet har lagt reg. er/har løbet løbet/løbne

må

måtte

har måttet

-

nyder  nyser  piber  rider  rinder  river  r yger 

nød nøs/nyste peb red r andt rev røg

har nydt har nyst har pebet har redet er rundet har revet har røget

reg. reg. peben/pebne riddende runden/rundne revet/revne røget/røgede

rækker 

r akte

har r akt

reg.

ser  sidder  siger 

så sad sagde

har set har siddet har sagt har  skedet/skidt er skredet har skreget har skrevet har skullet har skudt har skr ydet har skåret har slebet har slidt

reg. siddende reg.

at jage

a urmari, a  jager  vana  jager 

at klinge

a suna

klinger 

at knibe

a pisca

kniber 

at komme

a veni

kommer 

at kr ybe

a se tar a

kr yber 

at kunne*

a putea

kan

at kvæle

a se inneca kvæler 

at lade

a lasa

at le

a r ade

at lide

a suferi

at ligge

a se aseza

at lyde

a suna

at lyve

a minti

at lægge

a aseza

at løbe

a fugi

at måtte*

a trebui, a putea

at nyde

a-i placea

at nyse

a str anuta

at pibe

a fluier a

at ride

a calari

at rinde

a aluneca

at rive

a zgaria

at r yge

a fuma

at række

a trece, a a junge, a pasa

at se

a vedea

at sidde

a sta

at sige

a spune

at skide

a f ace skider  treaba m are

at skride

a aluneca

at skrige

a tipa

at skrive

a scrie

at skulle***

a trebui

at skyde

a tr age

at skr yde

a lauda

at skære

a taia

at slibe

a pedepsi

at slide

a trudi

skrider  skriger  skriver  skal skyder  skr yder  skærer  sliber  slider 

sked skred skreg skrev skulle skød skrød/skr ydede skar  sleb sled

25

reg.

skiden/skidne skredet/skredne skrigende skreven/skrevne reg. skr ydende skåret/skårne sleben/slebne reg.

at slippe

a scapa

at slå

a bate

slipper 

spr ak spurgte steg stak stank st jal stred strøg str akte stod

er/har  sluppet har slået har sloges har smidt er/har  smøget har smur t har sneget har snydt har sovet har spundet er/har  sprunget er sprukket har spurgt er steget har stukket har stinket har st jålet har stridt har strøget har str akt har stået

sved

har sveden

sveden/svedne

sved

har svedet

sviende

svandt

er svundet

svunden/svundne

svingede svang

har svinget svunget/svungne har svunget

svor/sværgede

har svoret

-

syntes sang sank solgte

har syntes har sunget er sunket har solgt

sungen/sungne sunket/sunkne reg.

satte

har sat

reg. sat/satte

tog

har taget har tiet er/har trådt har truffet har trukket har turdet har tvunget

taget/tagne

slap

at smide

slår  a (se) lupta slås a arunca smider 

slog sloges smed

at smyge

a cuibari

smyger 

smøg/smygede

at smøre

a unge

at snige

a se furisa

at snyde

a trisa

at sove

a dormi

at spinde

a invar ti

smører  sniger  snyder  sover  spinder 

smur te sneg snød sov spandt

at springe

a sari

springer 

spr ang

at sprække

a cr apa

at slås

at spørge at stige at stikke at stinke at st jæle at stride at str yge at strække at stå at svide at svie at svinde at svinge at sværge at synes at synge at synke at sælge at sætte at tage at tie at træde at træffe at trække at turde at tvinge

sprækker  a intreba spørger  a se ridica stiger  a intepa stikker  a mirosi ur at stinker  a fur a st jæler  a se cer ta strider  a lovi str yger  a intinde strækker  a sta står a ardea, a svider  frige a r ani svier  a se svinder  micsor a a (se) svinger  legana a jur a, a sværger  injur a a (se) parea synes a canta synger  a scufunda synker  a vinde sælger  a sta jos, a sætter  pune a lua tager  a tacea tier  a calca træder  a (se) ciocni træffer  a tr age trækker  a indr azni tør  a for ta tvinger 

tav trådte tr af  tr ak turde tv ang

26

sluppet/slupne slagen/slagne slåssende reg. reg. snigende reg. soven/sovne spundet/spundne sprungen/sprungne sprukken/sprukne reg. steget/stegne stukket/stukne stinkende st jålen/st jålne reg. strøgen/strøgne reg. stående

tavs/ tavse

reg. truffet,truffen/trufne trukken/trukne tvungen/tvungne

at tælle

a numar a

tæller 

talte

at vide

a sti

at vige

a lasa

ved viger 

vidste veg

har talt reg. har vidst vidende er/har veget -veget/-vegne

vil

ville

har villet

-

vinder  vrider  vækker  vækker  vælger  er 

vandt vred vækkede vakte valgte var 

har vundet har vredet har vækket har vakt har valgt har været

vunden/vundne vreden/vredne vækket/vækkede vakt/vakte reg. værende

åd

har ædt

reg.

(forma de viitor) a castiga a incalci a se trezi

at ville*** at vinde at vride at vække at vælge

a alege

at være**

a fi

at æde

a manca cu æder  pof ta

Par ticipii

folosite ca adjective: Vezi adjective bunden/bundne inseamna: en bunden hund (dupa ar ticolul nehotar at, forma -n) (un caine legat) den bundne hund (dupa ar ticolul hotar at, forma -n) (cainele legat) det bundne barn (dupa ar ticolul hotar at, forma -t) (copilul str ans) de bundne hunde (dupa ar ticolul hotar at, plur al) (cainii legati) et bundent barn (dupa ar ticolul nehotar at, form a -t) (un copil str ans) reg. inseamna conjugare regulata i.d.  prez ent ul  perfec t  mai este folosit si ca adjectiv, ex: han er død (prezent perfect si adjectiv) (el a murit, el este mor t) de er døde (prezent perfect si adjectiv, plur al) (ei au murit, ei sunt mor ti) barnet er dødt (prezent perfect si adjectiv) (copilul a murit, copilul este mor t) en død mand (adjectiv, forma -n) (un om mor t) den døde mand (adjectiv, forma -n) (omul mor t) de døde mænd (adjective, plur al) (oamenii mor ti) et dødt barn (adjectiv, forma -t) (un copil mor t) - inseamna: nefolosit sau folosit r ar 

VERBE AUXILIARE 1. Verbe modale si auxiliare: a. kunne/måtte sunt verbe mod ale b. skulle/ville sunt atat mod ale cat si aux il i a   re Toate aceste verbe auxiliare si modale k unne / sk ulle /v il le / mått e sunt legate de infinitivul f ar a "at" (ca si uneori in Romana):  jeg kan tale dansk (eu pot vorbi daneza) du må gerne komme ind (poti intr a) han ville ikke gøre det (el nu vrea sa f aca asta) Pronuntarea

verbelor auxiliare este oarecum speciala, deoarece ul t im   a c onsoana in mod normal nu se pronunta: han kan (pronountat [kä]) komme (el poate veni) han kunne (pronountat [ku] ikke komme (el nu a putut veni) han vil (pronountat [ve]) komme (el va veni) han ville (pronountat [vil]) komme (el ar veni) han skal (pronountat [sgä]) komme (el va veni)

27

han skulle (pronountat [sgu]) komme (el ar trebui sa vin a) 2. Verbe auxiliare si lexicale: a. have/være/blive/få sunt verbe aux il i a   re conectate la participiul trecut:  jeg har set pigen (eu am vazut-o pe f ata) hun er blevet set (ea a fost vazuta) hun bliver set (ea este vazuta)  jeg får købt en bog imorgen (eu voi cumpar a o car te maine) b. have/være/blive/få pot fi si verbe le x ic  a   le conectatela un substantiv sau adjectiv:  jeg har en bog (eu am o car te) hun er smuk (ea este frumoasa) han blev gammel (el a imbatr anit)  jeg får et brev (eu primesc o scrisoare)

VERBE COMPUSE Tipic pentru limba Daneza si pentru celelalte limbi germanice este folosirea verbelor compuse.  Acestea sunt verbe combinate cu una sau mai multe par ticule (adverbe, prepozitii, adjective si substantive) care pot schimba complet intelesul unui verb lexical. Un verb compus poate fi deseori inlocuit cu un singur verb. Exemple de verbe compuse Verbele compuse pot fi impar tite in m ai multe tipuri: 1. Verbe fr azale Predicatul este form at dintr-un verb lexical + un adverb fr azal Verbele fr azale pot fi atat tr anzitive cat si intr anzitive  Adverbul poar ta intotdeauna accentual principal Pozitia unui obiect este intotdeauna inaintea adverbului: S-V-(O)-(N)-A = ( Subiect-Verb-(Obiect)-(Neg)-adverb) Ex.: hesten slår af; hesten slog ham af  2. Verbe prepozitionale Predicatul este form at dintr-un verb lexical + o prepozi tie Verbele prepozitionale sunt intotdeauna tr anzitive Prepozi tia sau obiectul poar ta accentual principal Pozitia obiectului este intotdeauna dupa prepozitie: S-V-(N)- P-O (Subiect-Verb-(Neg)-Prepozitie-Obiect) Ex.: hun holder af ham 3.

Verbe fr azale-prepozitionale Predicatul este form at dintr-un verb lexical +adverb + prepozitie Sunt tr ansitive la fel ca verbele prepozitionale  Adverbul sau obiectul poar ta accentual principal Pozitia obiectului este in mod norm al dupa prepozitie: S-V-(N)-A- P-O (Subiect-Verb-Adverb-Prepozitie-Obiect) Ex.: han slog (ikke) op med pigen 3.1 Cateodata: S-V-O-(N)-A- P: han satte ham (ikke) ind i sagen 4. Verbe idiomatice Predicatul este form at dintr-un verb lexical + substantiv + prepozitie Sunt tr ansitive la fel ca verbele prepozitionale Substantivul din predicat poar te in mod normal accentul principal Pozitia obiectului este dupa prepozitie:

28

S-V-(N)-Substantiv-P-O (Subiect-Verb-Substantiv-Prepozitie-Obiect):

Ex.: han fik (ikke) øje på hende (=han så hende)

Verbe compuse uzuale

 Abreviatii: 1 = verb fr azal 2 = verb prepozitional = verb fr azal-prepozitional 3 4 = verb idiomatic (tr) = tr anzitiv (intr) = intr anzitiv albastru = acest cuvant TREBUIE sa fie accentuat

gå (Romana: a merge) 1. gå ind (intr): han gik (ikke) ind 2. gå ind i (tr): han gik (ikke) ind i huset 1. gå over (intr): smer ten gik (ikke) over (=forsv andt) 2. gå over (tr): han gik (ikke) over gaden (=kr ydsede) 1. a. gå til (intr): han gik (ikke) til (=hur tigt) 1. b. gå til (intr): bogen gik (ikke) til (=blev ødelagt)  Altele: afgå, angå, vedgå

holde (Romana: a tine; a pastr a) 1. holde op (intr): han holdt op (=stoppede) 1. holde ud (tr): han kunne ikke holde det ud 2. holde af (tr): han holdt af pigen (=elskede) 2. holde med (tr): han holdt med manden (=var enig med)  Altele: afholde, anholde

se

(Romana: a vedea) 1. se ef ter (tr): han så bilen ef ter  2. se ef ter (tr): hun så ef ter barnet 3. se ud som (tr): han så ud som en nar (=lignede)  Altele: afse, tilse

slå

(Romana: a lovi; a bate) 1. slå af (tr): hesten slår ham af (calul l-a aruncat) 1. slå an (intr): bogen slog ikke an (car tea nu a devenit cunoscuta) 1. slå fr a (tr): han slog strømmen fr a (el a inchis curentul) 1. slå til (tr): han slog strømmen til (el a dat drumul la curent) 1. slå hen (tr): de slog det hen (=ignorerede) (ei l-au ignor at) 1. slå i (tr): han slog sømmet i (el a batut cuiul cu ciocanul) 1. a. slå ned (tr): de slog ham ned (ei l-au dar amat/pus jos) 1. b. slå ned (tr): de slog dyret ned (=slagtede) (ei au taiat/macelarit animalul) 1. c. slå ned (tr): hun slog øjnene ned (ea s-a uitat in jos) 1. a. slå op (tr): han slog bogen op (=åbnede) (el a deschis car tea) 1. b. slå op (tr): han slog ordet op (el a cautat cuvantul) 1. c. slå op (tr): han slog teltet op (=sætte op): (el a ridicat cor tul)

29

3.

slå op i (tr): han slog op i bogen (el a consulatat car tea) slå op med (tr): han slog op med pigen (el s-a despar tit de f ata) 1. slå om (tr): hun slog klædet om sig (ea s-a inf asur at cu haina) 4. slå om sig med (tr): han sl og om sig  med  penge (el a aruncat cu banii) 1. a. slå f ast (tr): han slog sømmet f ast (el a fixat cuiul) 1. b. slå f ast (tr): han slog det f ast at... (=f astslå) (el a spus clar ca...)  Altele: opslå, afslå, anslå, tilstå, f astslå 3.

s tå (Romana: a sta) 1. stå op (intr): han står op af sengen 2. stå af (tr): han står af toget 2. stå på (tr): han står på toget  Altele: tilstå, udstå

sætte (Romana: a pune) 1. a. sætte af (tr): de satte ham af ved huset 1. b sætte af (=afsætte)(tr): se satte ham af (de afsatte ham) 1. sætte ind (=indsætte) (tr): de satte soldater ind 3. sætte ind med (tr): de satte ind med hjælpen 3. sætte ind i (tr): de satte ham ind i sagen 4. sætte i gang (tr): han sætter bilen i gang (el porneste masina) 2. sætte over (tr): han satte over åen 2. sætte ef ter (tr): de satte ef ter tyven 1. sætte op (tr): de satte plakaten op (=opsatte) 1. sætte ud (intr): bilen sætter ud 1. sætte til (tr): han satte bogen til (=mistede)  Altele: afsætte, udsætte, ansætte, tilsætte tage

(Romana: a lua) 1. tage på (intr): hun tog på 2. tage på (tr): han tog på hende 1. tage af (tr): hun tog k jolen af  1. tage af (intr): stormen tager af  1. tage frem (tr): han tog bogen frem 1. tage til (intr): stormen tager til 2. tage til (tr): han tager til København (=rejser til)  Altele: af tage, antage, tiltage, optage, nedtage P ARTICIPIUL

1. Par ticipiul trecut Sunt

2 conjugari regulate pentru par ticipiul trecut: a. Conjugarea regulata, g r u pa I  (cea mai mare grupa): F or ma d e baza + -et  (aceeasi la toate persoanele): husk, lav = husket (amintit), lavet (f acut) bo, vask = boet (tr ait), vasket (spalat)

b. Conjugarea regulata, g r u pa II : F or ma d e baza + -t  (aceeasi la toate persoanele): læs, spis = læst (citit), spist (mancat)

30

køb,

vis = købt (cumpar at), vist (ar atat)

Folosire:

Este folosit pentru formarea timpurilor compuse (prezentul perfect si trecutul perfect):  jeg har/havde købt en ny bil (Eu am cumpar at o masina noua) poate fi folosit si ca ad  j ec t iv    (si atunci se declina (vezi adjectivele)): den spiste kage (pr a jitur a mancata) en spist kage (o pr a jitur a mancata) Par ticipiul trecut

are un sens  pasi v  : den spiste kage (= pr a jitur a c are a f ost  mancata)

Par ticipiul trecut

2. Par ticipiul prezent prezent se formeaza adaugand -end e la f or ma d e baza: smilende (smil + -ende), gående (gå + -ende). Folosire: Poate fi folosit la form a progresiva dupa verbele kommer/kom, blive/blev: han kom gående (el a venit mergand) hun blev stående (ea statea in continuare) N ot a: Forma progresiva este construita altfel in Daneza: f ata zambeste = pigen smiler, pigen sidder/står/ligger og smiler  (subiect (f ata) + verb (zambeste)) N ot a: pigen er smilende = f ata este zambitoare (subiect (pigen) + verb (er) + subiect complement (smilende)) Par ticipiul prezent poate fi folosit ca un adjectiv dar nu se declina: den smilende pige (f ata zambitoare) en smilende pige (o f ata zambitoare) et/det smilende barn (un copil/copilul zambitor) de smilende børn (copiii zambitori) Par ticipiul prezent are un sens ac t iv   :  den smilende pige (f ata care zambeste) Par ticipiul

INFINITIVUL Infinitivul este forma ce se gaseste in d ic  t   ionar si care are de obicei terminatia -e Forma de baza (sau r adacina) este infinitivul f ar a -e: syng (=synge minus -e) (sing). Daca infinitivul nu se termina in ±e, atunci inf ini t iv  u   l si f or ma d e baza sunt aceleasi: bo (a locui) gå (a pleca) stå (a sta)

1. Infinitivul f ar a "at" (infinitivul simplu): a. Impreuna cu verbele auxiliare:

 jeg k an komme i morgen (Pot veni maine)  jeg k an ikke komme (Nu pot veni) b. acuzativ-infinitiv dupa verbe de simt:  jeg så ham komme (L-am v azut ca vine)

2. Infinitivul cu "at" (infinitivul µ¶sa¶¶) 31

a. dupa o prepozitie:

b. subiect: c. predicat: d. obiect:

han kom f or at besøge mig (el a venit sa ma vada) at rejse er dyr t

hans mål var at rejse

(sa calatoresti este scump) (scopul lui er a sa calatoreasca)

han ønskede at komme

(el a vrut sa vina)

SUBJONCTIVUL

nu este folosit in Daneza moderna dar inca se foloseste in unele proverbe vechi: Subjonctivul

Gud velsigne Danmar k (Dumnezeu binecuvanteze Danemarca) Gud være med dig (Domnul fie cu tine)

DIATEZA P ASIVA Gener al: Diateza pasiva se formeaza in 2 feluri. Cateodata poti decide singur(a) felul de folosire, alteori este o diferenta intre cele 2 forme and iar asi alteori nu se poate folsi decat o forma. Numai verbele t r anz it   iv  e   pot ave a forma pasiva si o propozitie la diateza activa sentence poate fi tr ansformata intr-o propozitie la diateza pasiva: Diateza activa: subiect (agent) + verb + obiect (pacient) manden + sælger + huset Diateza pasiva 1: subiect (pacient) + verb+-s + af + agent huset + sælges + af + manden Diateza pasiva 2: subiect (pacient) + bliver + par ticipiu trecut + af + agent huset + bliver + solgt + af + manden  Agentul la diateza pasiva este exprimat printr-un grup prepozitional (grupul -"af") care poate fi omis: huset sælges (af manden) - huset bliver solgt (af m anden) (casa este vanduta (de catre om))

1. pasivul -s Timpul present are -s in loc de -r la forma activa: sælges (form a activa: sælger) bogen sælges (car tea este vanduta) Timpul trecut adauga -s la forma activa: solgtes (forma activa: solgte) bogen solgtes (car tea a fost v anduta) Utilzarea gener ala a pasivului -s: a. Forma ±s este folosita mai ales la prezent: huset sælges af m anden (casa este vanduta de catre om) b. Deseori in conexiune cu modalele skal/skulle, må/måtte, bør/burde: huset skal/skulle sælges (casa ar trebui sa fie v anduta) huset må/måtte sælges (casa ar putea fi/trebuie sa fie vanduta) c. Actiuni care au loc de obicei: dørene lukkes hver dag kl. 10 (isile sunt inchise la or a 10 in fiecare zi) d. Semne obligatorii si de interzicere: r ygning forbydes (fumatul este interzis)

32

e. Descrieri tehnice: først fjernes låget (intai se inlatur a capacul) f. Unele verbe (v erbe d e ponent e) au numai forma -s chiar daca sunt verbe active, synes/syntes (cred/am crezut), lykkes/lykkedes (reusesc/am reusit):  jeg synes/syntes, at hun skulle komme (Eu cred/credeam ca ea va veni) det lykkedes mig ikke at sælge bogen (Nu am reusit sa v and car tea) g. Cand 2 sau mai multe persoane f ac ceva impreuna (v erbe rec i p  r oc e) enes, f øl ge   s, mød es, ses, sk ænd es, sl ås, t ales v ed : vi mødes hver dag (moi ne intalnim in fiecare zi) vi ses imorgen (ne vedem maine) drengene slås altid (baietii se cear ta mereu) vi tales ved! (vorbim!)

2. pasivul -blive Timpul prezent: bl iv  e   r +  par t ic   i  p  i u t rec ut : bogen bliver solgt (car tea este vanduta) Timpul trecut: blev  +  par t ic   i p  i u t rec ut : bogen blev solgt (car tea a fost vanduta) perfect: er ( blev et) +  par t ic   i p  i u t rec ut : bogen er blevet solgt (car tea a fost vanduta) Trecutul perfect: v ar ( blev et) +  par t ic  i  p  i u t rec ut : bogen var blevet solgt (car tea fusese v anduta) Prezentul

Nota: La prezent/trecut perfect cuvantul "blevet" poate fi omis: "bogen er (blevet) solgt" este in Rom ana "car tea a fost vanduta" "car tea este vanduta" este in Daneza "bogen bliver solgt" sau "bogen sælges" døren bliver åbnet, døren åbnes (usa este deschisa) døren er (blevet) åbnet (usa a fost deschisa) døren er åben (usa este deschisa) (aceasta nu este o forma pasiva intrucat åben (deschis) este un adjectiv) Utilizare gener al a pasivului "blive": a. Poate fi folosit la toate timpurile, dar este folosit in special la prezent/trecut perfect si la viitor: lyset er/var/vil blive slukket (lumina a fost/fusese/v a fi stinsa) b. In conexiune cu modalele skal/vil exprima o promisiune sau un timp viitor: brevet skal/vil blive sendt (Promit ca scrisoarea v a fi trimisa) c. O actiune ce are loc o singur a data: døren bliver lukket (usa este inchisa) døren blev lukket (usa a fost inchisa) d. In conexiune cu par ticipial trecut sau cu un adjectiv (subiect complement): han blev overr asket (el a fost surprins) han blev gammel (el a imbatr anit) hun bliver bleg (ea se albeste la f ata) 3. Alte

feluri de exprimare a diatezei pasive

1. "man" ca subiect intr-o propozitie activa (vezi si "Pronumele Nehotar at"):

man sælger huset (= huset sælges) (casa va fi vanduta) man fjerner først låget (=først fjernes låget) (intai capacul se inlatura) man forbyder rygning (=rygning forbydes) (fumatul este interzis) 33

2. "der" ca subiect formal ce se refer a la o cantitate infinita: der sælges film (=man sælger film; film sælges) (se v and filme) der sås mange folk på gaden (multi oameni au fost vazuti in str ada) (=man så mange folk på gaden)

IMPERATIVUL I m per at iv   u  l est e int otd eauna f or ma d e baza a unui  v erb: spis! (mananca!) spis op! (mananca! (toata mancarea)) Cand un substantive urmeaza dupa un i m per at iv    e, acesta este precedat de pronumele

posesiv: g å din vej! (pleaca!) (unei persoane) g å jeres vej! (plecati!) (mai multor persoane) s pi s din mad! (mananca-ti mancarea!) (unei persoane) s pi s jeres mad! (mancati-va mancarea!) (mai multor persoane) sov  godt! (somn usor!)  Alte feluri de exprimare a imper ativului a. In conexiune cu modalele "skal" / "må". Imper ativul este mult mai puternic cand accentual este pus pe verbul mod al  in loc de verbul lexical: du skal gå nu! (or: du må gå nu!) (trebuie sa pleci acum!) (singular) I skal gå nu! (or: I skal gå nu!) (trebuie sa plecati!) (plur al) b Cateodata se foloseste un fel de intrebare la timpul prezent: går du?! (pleci?) (un imper ative slab) går du ikke?! (nu pleci?) (un imper ative puternic)

 ADVERBE Gener alitati:  Adverbele pot califica diferi te cuvinte: a. un verb: b. un adjectiv: c. alt adverb:

d. o propozitie:

hun sy ng er smukt (ea canta frumos) han er meget st or (el este foar te mare) hun synger ganske smuk t  (ea canta destul de frumos) selvfølgelig v il le han k omme (desigur ca el va veni)

1. Tipuri Sunt

mai multe tipuri de adverbe: a. Adverbe provenite din ad  j ec t iv  e   + t: smuk/smukt (frumos/frumos) La fel ca -ly in Engleza: quick/quickly La fel ca -mente in Spaniola: rápido/rápidamente

b. Adverbe adevar ate (nu pot fi schimbate): ikke/aldrig/kun (nu/niciodata/doar) c. Prepozitii f ar a dependenta: han tog hatten på (el si-a pus palaria (pe cap))

2. Compar atia Unele adverbe nu pot fi compar ate (compar atie neregulata): forma de baza compar ativ superlativ --------------------------------------------------------------------------------------------godt bedre bedst (bine, bun/mai bine, bun/cel mai bine, bun) længe længere længst (mult timp/mai mult/cel mai mult) gerne hellere helst (nu pot fi regasite in limba romana)

34

hun synger godt (ea canta bine)  jeg vil gerne komme (as dori sa vin) han vil hellere have vin end vand (lui ii place vinul mai mult decat apa) 3. Adverbe

cu doua forme

 Adverbs care descriu o directie au forme l ungi si  sc ur t e: ind - inde (inauntru) pronuntat [en', e:n(ć)] ud - ude (af ar a) pronuntat [uđ', u:đ] op - oppe (sus) pronuntat [ĺb, ĺbć] ned - nede (jos) pronuntat [neđ', ne:đ] over - ovre (peste) pronuntat [ĺ'ua],[ĺua] hen - henne (la, catre) (o directie orizontala) frem - fremme (catre, acolo) hjem - hjemme (casa, acasa) In limba jul colocvial aceste adverbe pot f ace referire la un loc indepar tat sau in af ar a Danemarcei cu o indicatie speciala asupr a directiei: op, oppe inseamna nord, in nord ned, nede inseamna sud, in sud over, ovre inseamna est/vest, in est/vest 1. F or me sc ur t e (adverbe de miscare): descriu o miscare dintr-un loc in altul: han gĺr ind i haven han kr avler op i træet de gĺr hen til huset hun er gået hjem

(el intr a in gr adina) (Germana: er geht in den Garden) (el urca in copac) (Germana: er kletter t auf den Baum) (ei meg spre casa) (ea a plecat acasa)

han rejste (op) til Norge el a calatorit in Norvegia hun rejste (ned) til Afrika ea a calatorit in Africa de rejste (over) til Amerika ei au calatorit in America de rejste (over) til Kina ei au calatorit in China 2. F or me l ungi (adverbe de loc): a. descriu un loc (f ar a miscare) b. descriu o miscare in ac el asi  l oc :

(la nord de Danemarca) (la sud de Danemarca) (la vest de Danemarca) (la est de Danemarca)

han går inde i haven

(el merge prin gr adina) (Germana: er geht im Garden) han er oppe i træet (el este sus in copac) (Germana: er ist im Baum) de er nu henne ved huset (ei sunt acum aproape de casa) nu er hun hjemme (acum ea este acasa) han bor (oppe) i Norge hun bor (nede) i Afrika de bor (ovre) i Amerika de bor (over) i Kina

el locuieste in Norvegia (la nord de Danemarca) ea locuieste in Africa (la sud de Danemarca) ei locuiesc in America (la vest de Danemarca) ei locuiesc in China (la est de Danemarca)

PREPOZITII

Gener alitati:

35

Prepozitiile

sunt intotdeauna folosite impreuna cu o dependenta (substantiv, pronume sau

infinitiv). Daca nu au dependenta (sunt folosite singure) sunt consider ate adverbe: han tog hatten på hovedet han tog hatten på Prepozitii

(el si-a pus palaria pe cap): prepozitie (el si-a pus palaria (pe cap)): adverb

comune

af - efter - for..siden - fra - i - om - over - på - til - under

i (Romana: in, l a, pe, de ) a. loc (or as, tar a, str ada): han bor i Kř benhavn/Danmar k (el locuieste in Copenhaga/Danemarca) de bor i Nørregade (ei locuiesc pe Noerregade) han går i skole (el marge la scoala)  jeg går i seng nu (eu ma duc la culcare acum) b. timp (ceas, perioada) den er 10 minutter i 5  jeg har boet her i 2 år

(este or a 5 f ar a 10 minute) (locuiesc aici de 2 ani)

c. expresii speciale: han lukkede døren (i):  jeg underviser i dansk: hun er forelsket i ham:

(el a inchis usa) (eu predau limba daneza) (ea este indr agostita de el)

på

(Romana: pe, in, l a ) a. loc (insula, str ada): de bor på S jælland han bor på Nyvej  jeg bor på landet bogen er på bordet b. timp (inainte de o zi):

(ei locuiesc in S jaeland) (el locuieste pe Nyvej) (Ieu locuiesc la tar a( nu in or as)) (car tea este pe m asa) (Compar a cu "om")

 jeg rejser på mandag (voi pleca in calatorie luni) på søndag er det hans fødselsdag (duminica este ziua lui de nastere) c. timp ("cat de repede?¶¶) han gjorde det på en time (el a f acut asta intr-o or a(cat de repede?)) toget kører til København på 2 timer  (trenul a junge in Copenhaga in 2 ore) d. inainte de o limba:

36

hvad hedder det på dansk? (cum se numeste asta in daneza?)  jeg ved ikke, hvordan man siger det på engelsk (nu stiu cum sa spun asta in engleza) d. in loc de genitiv: f arven på bilen (=bilens f arve) (culoarea masinii) til

(Romana: in, spre, pana la) a. loc:  jeg rejser til Danmar k

(eu voi merge in Danemarca)

b. timp: banken er åben til kl. 17

(banca este deschisa pana la or a 17)

c. dativ:  jeg giver bogen til ham (= jeg giver ham bogen)

(eu ii dau car tea) (eu ii dau car tea)

af 

(Romana: din, de(catre)) ringen er lavet af guld (inelul este f acut din aur) ringen er lavet af m anden (inelul este f acut de om) diateza pasiva

ef ter 

(Romana: dupa, conform) han vil komme ef ter kl. 3 (el v a veni dupa or a 3) ef ter planen skulle han komme nu (conform pl anului el va veni acum) de skyder ef ter en flaske (ei tintesc o sticla)

for....siden

(Romana: acum) han kom for en time siden (el a venit acum o or a)

fr a

(Romana: din, de)  jeg er fr a Danmar k (eu sunt din Danemarca) hvor er du fr a? (de unde esti tu?)

med (Romana: cu) de skriver med en blyant (ei scriu cu un creion)

37

Tr anspor t: han kører med bil, tog, bus (el merge cu masina, trenul, autobuzul) hun kom med bussen (ea a venit cu autobuzul)

om

(Romana: in, intr-) a. timp (intr-, se poate intreba "cand?"):

 jeg kommer om en time toget går om en halv time b. de fiecare data: han kommer om m andagen om sommeren skinner solen det er koldt om vinteren

(vin intr-o or a) (trenul va pleca intr-o jumatate de or a) (el vine lunea (in fiecare luni)) (soarele str aluceste var a) (iarna este frig)

c. om = rundt om (in jurul): hun har en halskæde om halsen (ea are un colier in jurul gatului) = hun har en halskæde rundt om halsen d. "om" poate fi si o conjunctie

over 

(Romana: deasupr a, peste, pe) hun holdt par aplyen over hovedet (ea isi tinea umbrela deasupr capului) han gik over gaden (el a tr aversat str ada) den er 10 minutter over 4 (este or a 4 si 10 minute) billedet hænger over bordet (tabloul este deasupr a mesei)

under 

(Romana: sub, dedesubt) hunden ligger under bordet (cainele este sub masa) (temper atur a este sub 0 gr ade) temper aturen er under 0 gr ader han var her under krigen (el a fost aici in timpul r azboiului) CONJUNCTII

C onj unc t ii le

c onec t eaza c uv int e, element e si  pr o poz it   ii .

1. Conjunctii coordonatoare og, eller, men (si/sau/dar) både...og (atat...cat si) hver ken...eller (nici...nici) drengen og pigen (baiatul si f ata)  jeg kender både manden og hans kone (Ii cunosc atat pe barbat cat si pe sotia sa)

2. Conjunctii subordonatoare   ul c uv ant  int r-o  pr o poz it   ie  subor do   nat a: sunt  int otd eauna  pr im a. Introduc o propozitie cu functia de complement direct: at (ca)

han sagde, at han var syg (el a spus ca er a bolnav)

38

om (daca) (propozitia este complement direct)  jeg ved ikke, om han kommer (nu stiu daca el va veni) b. Introduc o propozitie adverbiala: fordi (pentru ca) de kunne ikke komme, fordi det regnede (ei n-au putut sa vin a pentru ca ploua) hvis (daca) (propozitia este adverbiala) hun kommer ikke, hvis det regner (ea nu va veni daca ploua) når (cand) Folosire: a. La t im    pul  prez ent : han kommer, når han kan b. La v ii t or:

(el vine cand poate)

 jeg går, når det er tiden (eu voi pleca cand va fi timpul) c. La t im    pul t rec ut  (=de fiecare data cand): han spiste, når han var sulten (el manca de fiecare data cand ii er a foame) da (cand) a. La t im    pul t rec ut  (denota un eveniment singular): han spiste, da han var sulten (el manca atunci cand/pentru ca ii er a foame) Compar ati diferenta dintre cele 2 conjunctii "når" si "da" in alte limbi: Engleza Spaniola Germ ana Daneza

when when when

+ wenn subj. + cuando wenn ind. + als cuando ind. cuando

viitor  mereu; prez./trecut

Aspect imperfect

da

O

data; trecut

 Aspect perfect

sĺ at (ca sa)  jeg gav ham penge, sĺ at han kunne købe bogen (I-am dat bani ca sa isi poata cumpar a car tea) for at (ca sa):  jeg gav ham penge, for at han kunne købe bogen (I-am dat banii ca sa-si poata cumpar a car tea) selv om (chiar daca): hun kommer, selv om det regner (ea va veni chiar daca va ploua) som om (ca si cum/cand): drengen så ud, som om han var træćt (baiatul ar ata ca si cum/cand er a obosit) Cuvinte

compuse

Cuvintele

daneze pot fi compuse in moduri diferite:

1. Substantive compuse 1.1.1 subst + subst:

hustag, bildør, trærod, fingerring

39

1.1.2 subst + e + subst: navneskilt, neglerod, drengetøj 1.1.3 subst + s + subst: skibsror, skabsdør, livsforsikring, indbrudstyv 1.2.1 verb (infinitiv) + subst :spisebord, vasketøj, lænestol, drømmeseng 1.3.1 adjectiv + subst: lillefinger, rødkål, grønkål 1.3.1 adjectiv + e/t + subst: storetå, bedstemor, gulerod, nytmor, gulerod, nytår  1.4.1 adverb + subst: nutid, datid, fremtid, modgang, opgang, udgang

2. Adjective compuse 2.1.1 subst + adjectiv: snehvid, iskold, br andvarm, pletfri 2.1.2 subst + e + adjectiv: nøddebrun (the -d is doubled) 2.1.3 subst + s + adjectiv: arbejdsløs, tillidsfuld 2.2.1 adjectiv + adjectiv: rødhvid, sursød, gammelklog 2.2.2 adjectiv + e + adjectiv: m: mør kebrun, lysegrbrun, lysegrøn 2.3.1 verb (infinitiv) + adjectiv: køresyg, sovetrængende, seværdig, grædefærdig 3.

Verbe compuse 3.1.1

adjectiv + verb: blødgøre, sammensætte, f astlægge 3.2.1 subst + verb: str andbade, støvsuge 3.3.1 adverb/prepozitie + verb (accentul este pe adverb/prepozitie): ad + verb: adlyde af + verb: afgå, afsætte, afbr yde an + verb: anholde, antænde, anbringe, ansætte bag + verb: bagtale, bagbinde bi + verb: bistå, bibringe, bisidde, bidr age, bif alde

bor t + verb: bor tvise, bor tvisne, bor tføre ef ter + verb: ef ter komme, ef tersidde, ef terspørge, ef tergive fore + verb: forevise, forespørge, forekomme fr a + verb: fr atage, fr asige, fr abede frem + verb: frembringe, fremside, fremtræde, fremstå gennem + verb: gennemføre, gennemgå, gennemtvinge hen + verb: henføre, henstå, henvise hjem + verb: hjemsende, hjemsøge, hjemtage i + verb: iføre, idømme ind + verb: indrømme, indtage, indføre, indsætte, indse, indgå inde + verb: indefr yse, indebrænde, indeholde mis + verb: mistænke, misforstå, mishandle mod + verb: modtage, modsætte, modstå ned + verb: nedkomme, nedtage, nedskrive om + verb: omgå, omhandle, ombygge op + verb: opstå, optage, opføre over + verb: overbevise, oversætte, over tale, overstå, over tale på + verb: påstå, påsætte, påtage, påvir ke sammen + verb: sammensætte, sammenholde sam + verb: samtykke, samtale, samvir ke + verb: tilbringe, tilståĺ, tiltale, tilføre til ud + verb: udføre, udgå, udtage, udråbe, udskrive, uddele ude + verb: udeblive, udelade, udelukke under + verb: undersøge, underrette SUBIECTE

FORMALE

I nt r-o  pr o poz it   ie   ,  pr im   ul subi ec t  (d et  / de  r  ) se v a refer i int otd eauna l a subi ec t ul real 

1. "det" (Romana: el(lucru))

40

a. Cand subiectul real este un/o inf ini t iv   / fr aza:

det er godt at være her (este bine sa fii aici) (FS) (RS) b. Cand subiectul real este o  pr o poz it   ie  subor do   nat a: det er godt, at han kan gøre det (este bine ca el poate f ace asta) (FS) (RS) c. Ca un subiect i m per sonal : det regner/sner/blæser (ploua/ninge/bate vantul) d. cand complementul este un subst ant iv  ,  sau  pr onume  posesi v  la plur al: det er mine v enner (sunt prietenii mei) det er også d ine (sunt si ai tai) dar: de er  st ore (ei sunt mari) (complementul este un ad  j ec t iv  )  e. Pronumele personal poate fi folosit daca complementul este un subst ant iv    la singular: det/han er min ven ((el) este prietenul meu)

2. "der" (Romana: acolo) a. Cand se refer a la o propozitie adverbiala: der er 2 drenge her i huset (sunt 2 baieti aici in casa) b. Cand se refer a la o cantitate infinita: der er m ange folk her (sunt multi oameni aici) c. Ca un subiect intr-o propozitie pasiva: der sås mange folk på gaden (au fost vazuti multi oameni in str ada) (=man så m ange folk på gaden) d. expresii despre distanta: der er l angt til America (este drum lung pana in America)

INTREBARI SI RASPUNSURI

Da = ja/jo.  a   , r as punsul  poz it   iv     est e "  jo"  C and  se int er og heaza c u o int rebare neg at iv Intrebari Raspunsuri pozitive Raspunsuri negative  ja, jeg gør  nej, jeg gør ikke kender du ham? (il cunosti?) (da, il cunosc) (nu, nu-l cunosc)  jo, jeg gør  nej, jeg gør ikke kender du ham i kke? (nu-l cunosti?) (ba da, il cunosc) (nu, nu-l cunosc) du kender ham i kke?  jo, jeg gør  nej, jeg gør ikke (il cunosti, nu-i asa?) (da, il cunosc) (nu, nu-l cunosc) Nota: Daca verbul finit intr-o intrebare este un verb modal (kan/kunne/må/måtte/vil/ville/skal/skulle) sau un verb auxiliar (er/v ar/har/havde), se poate repeta in r aspuns, altfel r aspunsul este urmat de o forma a lui "gøre": Intrebare Negativ Romana Pozitiv Il cunosti?  ja, jeg gør  nej, jeg gør ikke kend er  du ham? da, il cunosc; nu, nu-l cunosc Il cunosteai? kendt e du ham? ja, jeg gjorde nej, jeg gjorde ikke da, il cunosteam; nu, nu-l cunosteam k an du kende ham?  ja, jeg k an nej, jeg k an ikke Poti sa-l recunosti?

41

har du kendt

ham?

har du kunnet kende

ham?

 ja, jeg har   ja, jeg har 

v il  du kunne kende ham?  ja, jeg v il   sk ulle

han ikke gå?

 jo, han sk ulle

da, pot; nu, nu pot l-ai cunoscut? nej, jeg har ikke da, l- am cunoscut; nu, nu l-am cunoscut  Ai putut sa-l recunosti? nej, jeg har ikke Da, am putut; nu, n-am putut Vei putea sa-l recunosti? nej, jeg v il  ikke Da, voi putea; nu, nu voi putea  Ar trebui sa nu plece? nej, han sk ulle ikke Da, ar trebui; nu, n-ar trebui

ORDINEA CUVINTEL OR

1. Ordinea normala a cuvintelor  Ordinea

normala a cuvintelor este ca subiectul sa precedeze predicatul (verbul) (subiect + verb) si se foloseste: a. I nt r-o  pr o poz it   ie    pr inc i p  al a c are inc e pe c u subi ec t ul :  j eg  k an se en bil pĺ gaden (Eu pot vedea o masina pe str ada) b. I nt r-o  pr o poz it   ie   pr inc i p  al a c are inc e pe c u o c onj unc t ie  og  / men: men j eg  k an ikke se ham (dar eu nu pot sa-l vad) c. I nt otd eauna in  pr o poz it   ii  subor do   nat e:  jeg vidste, at han v il le komme (Stiam ca el va veni) Exceptie. Vezi 2c

2. Inversiunea

Inversiunea inseamna ca predicatul (verbul) sa precedeze subiectul: verb + subiect (daca predicatul este format dintr-un singur verb) verb finit + subiect + verb la infinitiv (daca predicatul este format din mai multe verbe) Inversiunea are loc numai in  pr o poz it   ii le  pr inc i p  ale R eg ul a  pr inc i p   al a: Daca subiectul NU este primul cuvant intr-o propozitie principala, v a avea loc inversiunea a. I n int rebar i:  kommer du i morgen? (vii maine?) b. Dac a un / o ad ve   rb / fr aza, c om plement  sau o  pr o poz i t ie   c onj unc t iv  a   precede subiectul: Un ad ve   rb precede subiectul: nu kommer jeg (acum vin) dar: j eg  k ommer nu (vin acum) adverbul dupa subiect precede subiectul: i morges stod jeg tidligt op (azi dimineata m-am trezit devreme) O  pr o poz it   ie   ad v erbi al a

Un c om plement  (pentru emf aza) precede subiectul: drengen kender jeg ikke (pe baiat nu-l cunosc) dar:  j eg  kend er ikke drengen (nu-l cunosc pe baiat) Daca o  pr o poz it   ie  subor do   nat a este inainte de propozitia principala: hvis jeg havde penge, ville jeg kř be en bil (prop. subord. ± prop. princ.) (daca as avea bani, mi-as cumpar a o masina) dar: j eg  v il le kř be en bil, hvis jeg havde penge (prop. princ. ± prop. subord.) c. d ac a c onj unc t ia   " hv is  "  (d ac a ) l i p  sest e int r-o  pr o poz it   ie  c ond it   ional a (propozitie subordonata), se v a f ace inversiunea: kommer hun, blive jeg gl ad (=hvis hun kommer, bliver jeg glad) (daca ea vine, ma voi bucur a)

42

POZITIA

ADVERBEL OR MICI

 Adverbele mici sunt: Grupul 1: ikke, aldrig, altid, dog, endnu ikke (primul sf arsit de silaba- este accentuat), (nu, niciodata, mereu/intotdeauna, inca, inca nu) lige, naturligvis, navnlig, nemlig, netop, nok, nř dig, (numai/doar, bineinteles, in special, adica, numai, probabil/destul, atat) ogsĺ, of te, sandelig, sandsynligvis, snar t, stadig, str aks, (de asemenea, deseori, intr-adevar, probabil, cur and, inca, deodata/num aidecat) tit, gerne (deseori, "va rog") Grupul 2: igen, nu, endnu (ultima silaba -nu este accentuata) (din nou/iar, acum, inca) Grupul 3: bare, kun (doar, numai)

1. Pozitia in propozitiile subordonate Pozitia

adverbelor mici intr-o propozitie subordonata este intotdeauna dupa subiect S AV (subiect+adverb+ verb f ini t )   ad ve   rb+f ini t +v erb l a inf ini t iv    )  S  A V 1 V 2 ( subi ec t+

han siger, at han ikke k ommer (el spune ca nu vine) A V S han siger, at han ikke v il  komme (el spune ca nu va veni) A V S han har en bog, som han aldrig har lćst (el are o car te pe care nu a citit-o niciodata) A V1 V2 S

2. Pozitia in propozitiile principale Pozitia

adverbelor mici intr-o propozitie principala cu

1. Ordinea normala a cuvintelor ( ad v erbul est e d u pa v erbul f ini t)   ( subi ec t+   v erb+ad ve   rb ) sau S V A S  V 1  A

V 2 O ( subi ec t+   f ini t+   ad v erb+v erb l a inf ini t iv  +   c om plement)

a. d ac a nu e x is   t a c om plement     ( fr aza ) sau c om plement ul est e un subst ant iv sau v erbul est e f or mat d in 2 c uv int e sau mai  mul t e:

han k ommer ikke (el nu vine)  jeg S S

kend er ikke

V V1 A

A V2

(f ar a complement)

manden (eu nu-l cunosc pe barbat)

(complementul este un substantiv)

O

 jeg har ikke kendt  ham

(verbul este din 2 cuvinte: har--kendt) (eu nu l-am cunoscut)

43

S S

V1 A V2 V1 A V2

O

(verbul este din 2 cuvinte: har--kendt)

b. O e x c e pt ie  i m por t ant a: c and c om plemet ul ( ele ) sunt  pr onume si  v erbul est e d oar 1 c uv ant    rbul est e  pl asat  d u pa c om plemet ul  pr onominal ( S  V  c om plement( e ) A ): at unc i  ad ve  jeg kender ham ikke (nu-l cunosc) S V C A  jeg giver ham d en ikke (nu ii dau asta) S V Ci Cd A  jeg giver ham ikke bogen (nu ii dau car tea) A Cd S V Ci 2.Cand propozitia principala are Inversiune, pozitia unui adverb mic este: VS A ( ve   rb+subi ec t +ad ve   rb ) sau V1 S A V2 ( v erb f ini t +subi ec t+   ad ve   rb+ v erb l a inf ini t iv    )  i morgen k ommer  j eg ikke (maine nu vin) V S A i morgen v il  j eg ikke komme (maine nu voi veni) V1 S A V2 i Kolding har  j eg  aldrig vćret (nu am fost niciodata in Kolding) V1 S A V2 3. Pozitii

diferite ale adverbelor mici intr-o propozitie principala

Daca nu se mentioneaza nici un grup, atunci adverbele din toate cele 3 grupuri pot fi folosite in exemple Ordinea normala a cuvintelor, verbul este un singur cuvant: 1. jeg gĺ r ikke (intr anzitiv: f ar a complemente) 2. jeg ser ikke manden (complementul este un substantiv) 3. jeg ser ham ikke (complementul este un pronume) 2a. jeg ser nu manden or jeg ser m anden nu (Grupul 2) or jeg ser ham bare (Grupul 3) 3a. jeg ser bare ham Inversiunea, verbul este un singur cuvant: 4. gĺ r jeg ikke? (intr anzitiv: f ar a complemente) 5. ser jeg ikke manden? (complementul este un substantiv) 6. ser jeg ham ikke? (complementul este un pronume) 5a. ser jeg igen manden? or ser jeg manden igen? (Grupul 2) 6.a ser jeg bare ham or ser jeg ham bare (Grupul 3) Ordinea

normala a cuvintelor, verbul este din 2 cuvinte: 7. jeg er ikke gĺ et  (intr anzitiv: f ar a complemente) 8. jeg har ikke set  manden (complementul este un substantiv) 9. jeg har ikke set  ham (complementul este un pronume) 8a. jeg har nu set manden or jeg har set manden nu (Grupul 2) 9a. jeg har igen set  ham or jeg har set  ham igen (Grupul 2) Inversiunea, verbul este din 2 cuvinte: 10. er jeg ikke gĺ et ? (intr anzitiv: f ar a complemente) 11. har jeg ikke set  manden? (complementul este un sunstantiv)

44

12. har jeg ikke set  ham? (complementul este un pronume) 11a. har jeg igen set  manden? or har jeg set  manden igen? (Grupul 2) 12a har jeg igen set  ham? or har jeg set  ham igen? (Grupul 2) Ordinea normala a cuvintelor, verbul este un cuv ant ("vćre" sau "blive"): 13. jeg er  / bl iv  e   r ikke en mand (complement subiectiv dupa vć re / bl iv  e  )

14. jeg er  / bl iv  e   r ikke ham

(complement subiectiv dupa vć re / bl iv  e  )

Inversiunea, verbul este un cuvant ("vćre" sau "blive"):   r jeg ikke en mand? (complement subiectiv dupa vć re / bl iv  ) 15. er  / bl iv  e  e 16. er  / bl iv  e   r jeg ikke ham? (complement subiectiv dupa vć re / bl iv  e  ) Ordinea

normala a cuvintelor, verbul este din 2 cuvinte ("vćre" sau "blive"): 17. jeg v il  ikke vć re / bl iv  e   en mand (complement subiectiv dupa vć re / bl iv  e  ) 18. jeg v il  ikke vć re / bl iv  e   ham (complement subiectiv dupa vć re / bl iv  e  ) Inversiunea, verbul este din 2 cuvinte ("vćre" sau "blive"): 19. v il  jeg ikke vć re / bl iv  e   en mand? (complement subiectiv dupa vć re / bl iv    e) 20. v il  jeg ikke vć re / bl iv  e   ham? (complement subiectiv dupa vć re / bl iv  e  ) CONSTRUIREA PROPOZITIILOR

1. Propozitii principale Subiect Complement Predicativ  Nr. Conjunctie Propozitie adverbiala Interogativ 1 jeg 2 men jeg 3 jeg 4 ham 5 og stor 6 i dag 7 8 9 10

hvis hun kommer  hvem hvor

Verb Finit

Adverb Complement Subiect Adverb Verb la sau Predicativ mic infinitiv Propozitie

kender kender har har jeg er han kommer hun

ikke ikke aldrig ogsĺ

kommer hun

ikke

 bliver

jeg

er har

pigen du

set set blevet

ikke i huset i lang tid her  kl. 5 med  bussen?

glad vćret

1. jeg kender ham ikke (nu il cunosc) 2. men jeg kender ikke manden i huset (dar nu-l cunosc pe barbatul din casa) 3. jeg har ikke set ham i lang tid (nu l-am vazut de mult timp) 4. ham har jeg aldrig set (pe el nu l-am vazut niciodata) 5. og stor er han ogsĺ blevet (si inalt a crescut si el) 6. i dag kommer hun kl. 5 (astazi ea vine la ora 5) 7. kommer hun ikke med bussen? (nu vine cu autobuzul?) 8. hvis hun kommer, bliver jeg glad (daca ea vine voi fi bucuros) 9. hvem er pigen i huset? (cine e fata din casa?)

45

ham manden ham

i huset? henne?